Et ud af 67 juletræer er økologisk

Et økologisk juletræ tager 1-2 år mere at dyrke end et konventionelt.

Langt de fleste juletræer i de danske stuer er konventionelt dyrket, men et ud af 67 kan pyntes med det røde Ø-mærke.

”Det er juletræer, som er dyrket uden kemi og kunstgødning. Det er ligesom æbler, ost, mælk og andre økologiske varer”, siger Marianne Bols, der er formand for Økologisk Juletræsforening, til Skive Folkeblad.

 

Hønsemøg og benmel

Marianne Bols er ikke bekendt med, at nogle af de økologiske juletræsdyrkere har haft problemer med skadedyr, og i stedet for handelsgødning er de gødet med for eksempel hønsemøg eller svinegylle og økologisk benmel.

Hormonel topskudsregulering finder heller ikke sted hos de økologiske juletræsproducenter og i mange tilfælde er ukrudtet mellem rækkerne klaret med græssende får

 

350 hektar

Der dyrkes cirka 24.000 hektar med juletræer i Danmark hvoraf 300-350 hektar er økologiske.

Det økologiske juletræ tager cirka otte-ti år svarende til et par år mere end et konventionelt.

Priserne på økologiske træer ligger på cirka 250 kroner for et træ på en meter til 560 kroner for et træ på to meter -leveret til døren", skriver Skive Folkeblad.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.