Eva Kjer: L&F-retssag om sprøjteforbud kan være nyttig

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) støtter Landbrug & Fødevarers plan om at trække Aarhus kommune i retten, hvis kommunen beslutter sig for at pålægge en række landmænd i Beder-området forbud mod at sprøjte deres marker som led i indsatsen for at beskytte drikkevandet.

»Meget nyttigt«

»Jeg tror, det kunne være meget nyttigt at få en retssag,« sagde Eva Kjer Hansen ved et åbent samråd i Folketinget tidligere i dag, torsdag.

»Det handler jo om, hvad myndigheder kan beslutte sig for i forhold til den private ejendomsret. Og hvilken dokumentation, der skal være, i forhold til de initiativer, man mener, man er berettiget til at sætte i værk,« sagde Eva Kjer Hansen.

»Det tror jeg kun kunne være godt at få afklaret,« lød det fra ministeren.

Kritik fra Enhedslisten

Eva Kjer Hansens bemærkninger faldt under et åbent samråd om lovforslaget, L 68, der baner vej for de nye gødskningsregler i dag, torsdag.

Det skete i et svar til Enhedslisten Maria Reumert Gjerding, som havde indkaldt til samrådet.

Maria Reumert Gjerding mener modsat Eva Kjer Hansen, at Landbrug & Fødevarers eventuelle retssag mod Aarhus Kommune er en dårlig idé, som vil gøre det vanskeligere for kommunerne at løfte opgaven med at beskytte drikkevandet.

Og den opgave kan let blive stor, mente hun, hvis udviklingen i vandmiljøet ikke bliver så positiv som forventet i landbrugspakken - hvilket langt fra ville overraske hende.

Tvivler på »baseline«

Maria Reumert Gjerding understregede ved samrådet gang på gang, at hun mener, at miljøregnskabet bag landbrugspakken er meget usikkert, og at landbrugspakken kan blive en decideret katastrofe for naturen, vandmiljøet og drikkevandet.

Hun problematiserede især den såkaldte »baselineeffekt«, der indregner effekten af tidligere beslutninger og forventet udvikling.

»Regnestykket går kun i plus, fordi man læner sig op af en baselineeffekt, som er meget, meget usikker,« sagde hun.

Hun mente derfor, at der er stor risiko for, at landbrugspakken vil føre til øget nitrattilførsel til drikkevandet, og at kommunerne så skal ud med »yderligere kompenserende foranstaltninger.«

»Øget forurening«

»Vi har en helt aktuel sag i Århus, hvor kommunen netop vil gøre det her for at beskytte grundvand mod forureningen fra nitrat: Så truer Landbrug & Fødevarer med at hive kommunen i retten!

Så vi risikerer altså, på grund af de store usikkerheder, der ligger i baseline, en øget forurening af vores drikkevand, som kommunerne endda kan have svært ved at tage højde for, fordi Landbrug & Fødevarer vil hive dem i retten, hvis de gennemfører initiativerne,« sagde Maria Reumert Gjerding.

Landbrug &  Fødevarers eventuelle retssag mod Aarhus Kommune vil formentlig rette sig mod et eventuelt sprøjteforbud i Bederområdet. Men kommunens  indsatsplan åbner også op for, at Aarhus Kommune kan stille krav til landbrugets anvendelse af gødning, "hvis de frivillige aftaler ikke rækker."

Usikkerhed er reel

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen gav Maria Reumert Gjerding ret i, at tallene i »baseline« er behæftet med en vis usikkerhed.

Det er imidlertid et redskab, som skiftende regeringer har været enige om at betjene sig af - med den usikkerhed, der måtte være.

»Baseline-effekten vil altid være usikker, sådan er det. Men vi har lagt os i midten af den usikkerhed, sådan som vi plejer,« sagde Eva Kjer Hansen.

René Christensen, fødevareordfører for Dansk Folkeparti og formand for miljø- og fødevareudvalget forsvarede også landbrugspakkens indregning af baseline i det samlede miljøregnskab.

"Baseline  skal selvsagt regnes med. Det ville da være tåbeligt ikke at medregne de beslutninger, der allerede er truffet. Selvfølgelig skal vi da ikke starte på et blankt papir hver gang," sagde han.