Fårehold fik plads i sædskiftet - går fra 80 til 100 hkg i hvede

Den engelske landmand Garth Weston, Oxfordshire i Sydengland, har øget hvedeudbytterne, mindsket forekomsten af agerrævehale og leveret tungere lam til slagt.

Det er det foreløbige resultat at, at han har integreret afgræsningsmarker til fåreholdet i sædskifterotationen fremfor at have to separate afdelinger i marken i form af salgsafgrøder samt permanent græs. Det skriver netmediet Farmers Weekly.

Garth Weston har ca. 1.100 moderfår og driver omkring 400 hektar lerjord med vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, havre og bønner samt flerårige eller permanente afgræsningsmarker 

Hans mål med omlægningen af markbruget er et regenerativt landbrug med sundere jord og lavere input

Fra 80 til 100 hkg hvede

Garth Weston har haft meget store problemer med agerrævehale, og det var en af grundene til at han valgte at give afgræsningsmarkerne plads i afgrøderotationen, først på 100 hektar og senere på hele arealet. 

Det har givet pote. Den engelske landmand høstede i 2022 ca. 100 hkg pr. hektar i en agerrævehale-fri direkte sået hvedemark, der var var brugt til afgræsning i fire foregående år. Til sammenligning var udbyttet kun knap 80 hkg hvede i marker, som endnu ikke har været taget ud til afgræsning.

En yderligere gevinst ved omlægningen er, at han kan tilbyde får og lam bedre græs på de revitaliserede græsmarker, hvilket har betydet, at han leverer større lam til slagt.

Han har også fået mindsket smittepresset af parasitorm, ligesom det har været muligt at nedsætte forbruget af handelsgødning.

Afgræsningsmarker har første prioritet

Louise Penn er planteavlskonsulent for bedriften, og hun fortæller, at afgræsningmarker til fårene er vigtigste element i sædskiftet, fordi det er vigtigt, at dyrene har græs nok.

Ud fra det hensyn forsøger de at optimere afgrødevalget og at øge udbytterne uden at gå på kompromis med bekæmpelsen af agerrævehale. 

Med sin rådgivning har Louise Penn fokus på at øge jordkvaliteten med efterafgrøder, at give mere variation i sædskiftet og at minimere minimere inputttet for at nærme sig principperne i regenerativt jordbrug.

Et af målene er at bruge kløver som underafgrøde i kornafgrøderne for at minimere behovet for gødskning samt at muliggøre afgræsning til fårene lige efter høst. 

På lidt længere sigt forventes det også, at det nu integrerede markbrug vil opnå gevinster som færre strukturskader på jorden samt et stigende indhold af organisk stof.