Første høst af havre: Opskriften var tidlig såning på sandjord

Ved vadehavet har Allan Aabling høstet en tidligt sået økologisk vårhavre med flot udbytte.

Allan Aabling fra Skærbæk har fredag den 29. juli høstet økologisk vårhavre af sorten Domanik på deltidsbedriften Egernsholm. 

- Vi er startet i dag og tærsker 11 hektar, som jeg såede tilbage cirka midt i marts. Så det er sået lige efter frosten og har haft en god vækstsæson. Og det vi kører i nu, har jeg så også vandet to gange, siger Allan Aabling. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Han medgiver at høsten er tidlig, trods den tidlige såning. 

- Men det var begyndt at smide sig en lille smule, og så tog jeg en måling den anden dag. Den sagde omkring 14,6 til 15 procent vand. Og så tænkte jeg, at så tager vi det.

Havren er en økologisk grynhavre, og den tidlige såning Allan Aabling har lavet havde gode, faglige tanker bag sig. 

- Jeg har læst rigtig meget om at få havren sået tidligt og få det godt i jorden. Og på sandjord har jeg på fornemmelsen, at hvis jeg sår det tidligt, så får det sat en rimelig god rodvækst og bliver mere resistent overfor tørke, siger Allan Aabling, der udelukkende dyrker havre på sine 38 hektar.

Og det kunne tyde på, at det har været en sund teori. For udbyttet på de 11 hektar sandjord ligger ifølge Allan Aabling mellem 50 og 52 hektokilo per hektar. 

- Og der er næsten ingen ukrudt. Normalt plejer vi at rense og tørre, men jeg har sat renseanlægget til side i år. Det er en ren fornøjelse at køre i, siger Allan Aabling. 

Han meddeler at han også har havre på noget marskjord, men at det er sået godt en måned senere, end det netop høstede. Derfor regner han først med at det er klart om to til tre uger. 

Med de indsendte fotos vinder Allan Aabling konkurrencen Skyd Høsten Først i kategorien havre.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, vinterbyg, alm. rajgræs, vårbyg, vinterraps, spinat til frø, vinterhvede, rug og havre.

Emneord Skyd Høsten 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.