Første hvidkløver i hus: To Case-mejetærskere på nemt job i tynde skår

Højstrupgård ved Slagelse høstede søndag 22 af 60 hektar hvidkløver, og trods en halvtynd mark ser udbyttet ud til at blive af middel størrelse.

På Højstrupgård syd for Slagelse blev årets høst af 60 hektar hvidkløver skudt i gang i går søndag.

25 hektar af sorten Liflex blev skårlagt i tirsdags på bagkanten af en byge, men skåret er heldigvis sluppet for nedbør. 

"Afgrøden er nedvisnet med MCPA tre dage før skårlægning for dels at få en renere vare, dels at undgå genvækst af kløver op i skåret," fortæller driftsleder på Højstrupgård, Lars Godtfredsen.

"Det er en sydvendt hvidkløvermark udlagt i vårbyg, og den er lidt tynd i det, fordi såmaskinen ikke fungerere helt korrekt, så det er nok derfor, at den er så tidlig," siger han.

Søndag blev to Case IH 8250 mejetærskere sluppet løs i hvidkløveren, mens en Fendt Vario 720 med vogn kørte fra. 

Den ene tærsker tilhører Højstrupgåd og bliver kørt af driftlederen, mens den anden maskine er lejet ind til opgaven.I går blev de 22 af de 25 hektar høstet, og den sidste rest klares i dag.

Udbyttet i hvidkløveren søndag ligger på ca. 600-650 kg råvare pr. hektar.

Fotografen Lui på 12 år hjælper til

De sidste 35 hektar hvidkløver til høst på Højstrupgård er udlagt i vårhvede, og er overtaget i forbindelse med et nylig tilkøb af jord. Denne mark er skårlagt i fredags og forventet høst er på torsdag-fredag.

"Normalt har vi kun omkring 25 hektar hvidkløver til høst, men på grund af tilkøbet af jord er arealet unormalt stor i år," forklarer Lars Godtfredsen.

Med i mejetærsker-cockpittet hos Lars Godtfresen søndag var næsten 13-årige Lui Nybro Haven, der var vaks til at få skudt nogle billeder og sende ind til Skyd Høsten Først-konkurrencen.

Han bor på en lille naboejendom op til Højstrupgård og hjælper til med høsten.

"Lige nu glæder jeg mig til, at jeg bliver gammel nok til at tage traktorkørekort," fortæller Lui Nybro Haven, som til daglig går i 7. klasse.

Udbytte på 600-650 kg råvare

Lars Godtfredsen skønner, at frøet blev høstet ved en vandprocent på cirka 12, og efter lidt afkøling vil partiet hurtigt være lagerfast. Frøet leveres til DSV Frø.

Udbytter vurderer han til i omegnen af 600-650 kg råvare pr. hektar, og efter frarensning skal det gerne ende med 500 kg. renvare pr. hektar, som svarer cirka til 5-årsgennemsnitet for sorten. Med en tynd mark er det et tilfredsstillende udbytte, fastslår driftslederen.

"Jeg forventer, at de sidste 35 hektar hvidkløver vil give et højere udbytte. Marken ser bedre ud, selv om der godt nok også er mere ukrudt," siger Lars Godtfredsen.

Højstrupgård har planteavl på 600 hektar, og dertil kommer en svinestald med minipigs til forsøg.

Udover hvidkløver har bedriften til høst i år også rødsvingel af sorten Dipper, der har givet 2.000 kg råvare pr. hektar samt strandsvingel, der er skårlagt. Dertil kommer spinat til frø, hvede, byg og vinterraps.

Med de indsendte fotos er Lui Nybro Haven vinder af Skyd Høsten Først i kategorien hvidkløver.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden. 

Emneord Skyd høsten 2021, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.