Betalt indhold af Bayer Crop Science

Første svampebehandling i hvede – sådan gør du

Marts og april måned har været kolde og våde, men med stigende temperaturer på vej vil både svampesygdomme og væksten begynde at udvikle sig i afgrøderne. Derfor vil Hans Jørgen Hansen fra Bayer her fortælle, hvordan du sammensætter den optimale svampestrategi, så svampene ikke når at få fat.

Vinteren har haft svært ved at slippe taget i os, og det kan ses i mange danske hvedemarker. Den lange og kolde periode med nattefrost har betydet en sløv start på hvedens vækstsæson. Dog er der marker, som skiller sig ud i de mere sydlige egne. Her har vejret været lidt mildere, og i de marker, hvor der er foretaget en tidlig såning som erstatning for efterafgrøder, er afgrøderne en del længere fremme i deres udvikling end på kølige lokaliteter.

Det kolde vejr har også betydet, at vi ikke har set særlig mange svampesygdomme på nuværende tidspunkt, men så snart det varme vejr kommer, vil både vores planter og svampesygdomme få gode betingelser for at udvikle sig. Af den grund skal vi give afgrøderne et godt forspring, så de kan holdes i topform hele sæsonen. Hans Jørgen anbefaler derfor, at du skal følge afgrødernes udvikling ude i markerne og foretage en effektiv svampebehandling, når hveden er i stadie 30-32. Det er typisk, når man kan mærke det første knæ ved stængelbasis på afgrøden.

sponsoreret Bayer      sponsoreret Bayer

Billeder (21. april 2021): Hvedeplanter med første synlige knæ

Kom godt fra start i stadie 30-32

Første svampebehandling i stadie 30-32, også kaldt T1, er med til at holde markerne fri for svampe, indtil hvedens vigtige fanebladssprøjtning i slutningen af maj-start juni. Selvom man har en nyere hvedesort i sine marker, anbefaler Hans Jørgen ikke at udelade den første svampebehandling. “Til trods for at der er forskel på sorternes konkurrenceevne imod svampene, kan du risikere et højt smittetryk i slutningen af maj måned, hvis du springer den vigtige T1 behandling over”, fortæller Hans Jørgen.

De svampesygdomme, vi har fokus på, er septoria, meldug, gulrust og hvedebladplet (DTR). For at komme på forkant med svampesygdommene spiller behandlingstidspunktet en afgørende rolle, særligt mod septoria, gulrust og hvedebladplet. Septoria kan først ses med det blotte øje, tre uger efter den har startet sin smittespredning. På det tidspunkt kan det være svært at ”helbrede” hvedeplanterne, når først angrebet har etableret sig i planten.

Pløjefri dyrkning vinder større udbredelse i disse år. Det giver en sygdom som hvedebladplet (DTR) gode muligheder for at overvintre på halmresterne, hvorfra smitten til nye blade på hveden sker. ”Kører du pløjefrit, skal du holde et ekstra øje med hvedebladplet, da dens hurtige opformeringsforløb nemt kan betyde, at du kommer på bagkant”, udtaler Hans Jørgen.

Den brede løsning sikrer merudbyttet

Ved at foretage en svampebehandling i stadie 30-32 sikrer man at få lavet en effektiv, forebyggende behandling mod svampesygdomme. "Vores forsøg viser, at man kan opnå 2 hkg. i merudbytte, hvis man foretager den første svampebehandling med et godt og bredtvirkende middel, i forhold til et middel med et smalt virkningsspektrum. Det er vigtigt, at du vælger midler, der rammer alle svampesygdomme i din mark, og du ikke blot vælger midler ud fra, hvad du lige har på hylderne”, udtaler Hans Jørgen. Således anbefaler Hans Jørgen en behandling bestående af enten 0,35 l/ha Prosaro eller 0,3 l/ha Proline Xpert, da disse midler har en god virkning på alle af de fire svampesygdomme.

sponsoreret Bayer

Billede: Forsøget viser, at et bredtvirkende svampemiddel i T1 kan give op til 2 hkg i merudbytte

Derudover skal man anvende en god sprøjteteknik. “Afgrøderne, der er længst fremme i deres udvikling, er allerede meget kraftige. Her er det især vigtigt at anvende en høj vandmængde og en god sprøjteteknik, så du får dækket hele afgrøden godt”, forklarer Hans Jørgen. Det anbefales at anvende min. 200 l/ha vand og en god dosis svampemiddel, især på de marker, hvor afgrøden er tæt efter en kraftig buskning gennem det kølige forår.

Faktaboks

  • Tjek dine marker for sygdomme fra begyndende vækststart. Der ses store regionale forskelle på væksten i hveden lige nu.
  • Kig efter meldug, septoria, gulrust og hvedebladplet, og anvend bredtvirkende midler i første svampebehandling.  
  • Hvedesorternes modstand overfor sygdomme varierer, men den aftager ofte med alderen! Nye sorter er relativt sunde, mens ældre sorter har relativt høje angreb.
  • Biomassen kan være større i år pga. god buskning under de kølige forhold i marts/april måned. Derfor er det vigtigt, at du anvender en god sprøjteteknik. 200 l/ha vand giver en god dækning.
  • Med Prosaro og Proline Xpert i første svampebehandling rammer du sygdommene bredt med flere aktivstoffer, der medfører god effekt og forebyggende beskyttelse frem mod den delte aksbeskyttelse senere på sæsonen.

God fornøjelse

Emneord sponsoreret, Bayer Crop Science, Orius®, Nufarm, svampebekæmpelse, svampebehandling

Betalt indhold af Bayer Crop Science

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.