Fakta: Landbrugspakken skal beskytte grundvandet
Landbrugspakken skal ikke kun beskytte havmiljøet, men også grundvandet.

Aarhus Kommune har meldt ud, at det koster mellem 27,5 og 95 mio. kr., at de skal betale landmænd kompensation for at mindske gødskningen.

Landmanden skal have kompensation for 25 år, har kommunen sat som betingelse for kompensationen. Men faktisk vil landbrugspakken fra 2017 og frem iværksætte tiltag, der skal beskytte grundvandet.

Aarhus Kommune har i deres beregninger (høringsbrev tilknyttet denne artikel, se nederst) valgt at ignorere disse tiltag, fordi de ikke er sat i værk endnu. Kommunen er derfor ikke garanteret, at virkemidlerne gavner deres kommune.

De fleste områder i Danmark forsvinder nitrat enten i rodzonen eller bliver omdannet af bakterier i jorden. Det er kun dele af Danmark, der er er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, altså hvor der er risiko for, at nitratindholdet kan blive større end grænseværdien på 50 milligram nitrat pr. liter.

Der er tre tiltag i pakken, der er med til at sikre grundvandskvaliteten.

Flere efterafgrøder ved ændring af MFO-reglerne

Efterafgrøderne vil blive spredt ud over landet og er altså ikke specifikt målrettet de nitratfølsomme indvindingsområder, som Aarhus Kommune har en del af. Dette tiltag gælder allerede fra i år, altså 2016-vækstsæsonen.

MFO er miljøfokusområder, som landmænd skal have for at få udbetalt den sidste tredjedel af landbrugsstøtten, den såkaldte grønne støtte.

Skovrejsning

Politikerne vil sætte beløb af til blandt andet skovrejsning. Man ved, at kvælstofudvaskningen mindskes ved skovarealer. Det er uafklaret, hvornår puljen er klar.

En målrettet ordning

Staten indfører en efterafgrødeordning, kaldet forpagtningsordning, hvor myndighederne efter en præcis beregning fra forsknings- og rådgivningsinstitutionen GEUS opgør et eventuelt behov for målrettet placering af yderligere efterafgrøder i forhold til grundvandsbeskyttelse.

Tanken er, at landmænd med marker, hvor der er brug for grundvandsbeskyttelse, kan søge om kompensation, så de har råd til at så ekstra efterafgrøder, der i vinterhalvåret suger næring til sig.

Det er usikkert om denne ordning kommer i stand i 2016 eller 2017.

Landbrug & Fødevare roser initiativet, men så gerne, at også andre tiltag, der begrænser kvælstofudvaskningen, kan blive en del af forpagtningsordningen. Det kunne være brakmarker eller særlige sædskifter med frøgræs og roer, der har en lav udvaskning i forhold til andre afgrøder.

Fakta om NFI-områder

De fleste områder i Danmark forsvinder nitrat enten i rodzonen eller bliver omdannet af bakterier i jorden. Det er kun dele af Danmark, der er er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, altså hvor der er risiko for, at nitratindholdet kan blive større end grænseværdien på 50 milligram nitrat pr. liter.

Du kan se kortet over NFI-områder nedenfor eller på Miljøportalen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.