Fakta: Sådan rammer gødskningsforbudet

Lovforslaget om forbud mod gødskning og sprøjtning ved §3-naturarealer, enge og strandenge, er torsdag vedtaget af et snævert flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten.

Øvrige partier var imod og har lovet at tilbagerulle loven, hvis de vinder folketingsvalget.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af regeringens »Naturplan Danmark – Vores fælles natur«.

Naturplan Danmark er regeringens samlede langsigtede strategi for den danske natur og udgør Danmarks biodiversitetsstrategi.

Regeringen ser lovforslaget som en opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om et nationalt naturnetværk og bedre beskyttelse af naturarealer.

Grønt Danmarkskort

Lovforslaget introducerer en strategisk ramme for fremtidens naturindsats – Grønt Danmarkskort – som skal sikre, at værdifuld natur bliver bundet sammen inden 2050, så vilde planter og dyr får bedre plads og levevilkår.

Grønt Danmarkskort har til formål at give et samlet overblik over eksisterende og potentiel ny natur, som grundlag for en fokuseret naturindsats.

Grønt Danmarkskort skal baseres på frivillighed fra lodsejeren.

Forbud mod gødskning

Lovforslaget indfører et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede naturområder.

Regeringen vurderer, at forbuddet imod gødskning i praksis får betydning for eng- og strandengsarealer, hvorpå der har været en hidtidig lovlig drift med gødskning, svarende til ca. 36.400 ha.

For de øvrige naturtyper, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, gælder som udgangspunkt allerede et forbud mod gødskning.

Arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske husdyr, undtages fra forbuddet mod gødskning for at understøtte målsætningen om at styrke økologisk jordbrug.

Skærpede bøder

Endelig introducerer forslaget et vejledende bødeniveau i naturbeskyttelsesloven, som skal bidrage til højere bøder for overtrædelser af naturbeskyttelsesloven.