Familien i marken gør høsten sjovere

Høsten fortsætter rundt om i landet, og flere steder hjælper familien til. Den ekstra hånd og mange timer sammen giver både sammenhold i familien og hurtigere høst.

Det har været stille dage med Skyd Høsten den seneste uge, men enkelte steder rundt om i landet har familier været med til at hjælpe med at få høsten hjem. Andre har været lidt for unge og har i stedet kigget på fra sidelinjen.

At hjælpe sin familie med at høste gælder bl.a. hos familien Holden Nielsen ved Skjern. Med mejetærskeren af model Laverda 2760 LX og dertil en traktor Same Iron 200 fik 21-årige Jonas Holden Nielsen høstet i alt ni hektar vinterbyg. Så langt tilbage, som han kan huske, har han altid hjulpet med at passe sin fars landbrug på 160 hektar med planteavl og 80 malkekvæg.

»Det er rigtig rart at arbejde sammen med min far, for jeg får et sammenhold på en anden måde. Vi har noget at være sammen om, og vi går begge to op i landbruget«, fortæller han. Som uddannet produktionsleder har han aftalt med sin far, at han skal overtage gården om cirka fem år.

Et andet sted i landet, nærmere bestemt på gården Guldbjerg i Rødding, står Laurits på fem år og hiver sin far Samuel Pedersen i tøjet. Han er ivrig efter at komme med ud at høste italiensk rajgræs.

Da de første syv hektar var høstet, var sønnen ikke meget for at skulle hjem.

»Han var med fra kl. 10 om formiddagen til kl. 20 om aftenen, da vi høstede. Da han skulle hjem, blev han lidt ked af det«, siger Samuel Pedersen med et grin.

Bedriften har et samlet areal på 130 hektar planteavl og ejes af far og farfar Svend Pedersen. Dog er Samuel Pedersen altid med, når der skal pløjes, sås og høstes. Han regner med, at alt rajgræs er i hus i denne weekend.

Gnidningsløs høst

De fleste landmænd melder om et fint udbytte og problemfrit høstarbejde. Hvis du leder efter traktoren ’Store Blå Boss’, skal du kigge hos familien Damgaard i Christiansfeld. Her får Jacob Damgaard hjælp af sin far og lillebror til at komme igennem 20 hektar vinterbyg af sorten Neptun. Jacob Damgaard fortæller, at høsten med en New Holland CX8060 med 20 fods skærebord i onsdag gik gnidningsløst. Som hjælp var lillebror Lasse Damgaards nyindkøbte Ford TW-15 med 215 hestekræfter med på marken.

»Han har renoveret motoren, og så skulle den ud at køre i år. Der er ikke nogen naboer, der har en stærkere traktor, så vi kalder den ’Store Blå Boss’«, siger Jacob Damgaard.

Faktaboks

Sådan er du med i ’Skyd høsten 2019’Skyd høsten bedst og vind:

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 29.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Apple iPad WiFi 32GB, værdi 2.280 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd høsten først og vind et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi af 800 kr.

Skyd bedste høstvideo:

  • Vind et GoPro Hero6 
kamera, værdi 2.590 kr.

Sådan deltager du:

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.