Fantastisk udbytte i økologisk vårbyg ved Varde

Vårbyggen har overrasket, men udlægget er ikke fremspiret som ønsket.

Jonas Stig er driftsleder hos Kristensen øko Aps ved Varde, hvor han i år har sin første høst som driftsleder. En høst, der for vårbyggens vedkommende har artet sig eksemplarisk

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Vi ligger på rigtig høje udbytter i år, i forhold til normalen indenfor økologi. Vi ligger mellem 7 og 7,5 ton per hektar, og vi har på en enkelt mark på ti hektar taget mellem 84 og 86 tønder, og det er fuldstændigt fantastisk., siger Jonas Stig. 

På bedriftens 645 økolgiske hektar er der både vårbyg med rajgræs- og slætgræs-udlæg. Men trods kornets succes er ulægget ikke fremspiret som Jonas Stig havde ønsket det. 

- Det meget tørre forår og en tør maj har resulteret i det. Så vi er i dialog med vores planteavlskonsulent om noget efteragrøde, som vi ellers ikke har gjort det meget i. Men vi ender med rug som efterafgrøde i år, fortæller Jonas Stig. 

 

 

- Jeg er meget spændt på at se hvor mege tkvælstof der er opssamlet med de udbytter vi har haft i år. Om kornet har brugt alt det der var i banken. 

Markbruget på ejendommen er dedikeret de 430 sortbrogede årskøer, og består derfor primært af vårbyg, og en smule byghavre sået ud sammen. 

- Og der har havren egentlig overtaget, og det vi høstede af det i går er over fem ton. Og hvis vejret så tillader det, så har vi også nogle lupiner som proteinafgrøde, siger Jonas Stig, og tilføjer at der også er 78 hektar med fodermajs på bedriften. 

Med de indsendte fotos deltager Jonas Stig i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Emneord Skyd Høsten 2022, video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.