Far og søn gør stort kartoffel-comeback efter 11 års pause

Eigil og Jens Jørgen Henriksen havde et fantastisk comeback sidste år efter 11 års pause fra kartoffeldyrkning.

Eigil Henriksen, som sammen med sin søn Jens Jørgen Henriksen ejer og driver svineproduktionen Henriksen I/S på Djursland, har altid dyrket kartofler.

I 2005 var udstyr og maskineri imidlertid så slidt, at der var brug for investering i nyt grej.

Henriksen I/S var på det tidspunkt ved at udvide svineproduktionen, og det var derfor en for stor investering at anskaffe nyt maskineri og investere i leveringsrettigheder.

Der skulle derfor gå 11 år, før Eigil Henriksen og hans søn Jens Jørgen Henriksen var klar til de nye store investeringer, som der er forbundet med kartoffelproduktion.Deres første kartoffelhøst efter den lange pause kom sidste år, og kartoffel-comebacket viste sig at være en stor succes.

Leveringsrettigheder, dyrkningsaftale og nyt maskineri

Far og søn forberedte deres kartoffel-comeback et par år op til sæson 2016/2017.

De skulle blandt andet søge om leveringsrettigheder og have lavet en dyrkningsaftale med Karup Kartoffelmelfabrik.

Rettighederne og aftalen lå klar i 2017, hvor Eigil og Jens Jørgen Henriksen købte 26.000 tønder (á 100 kg) for sæsonen. Gennemsnitligt endte prisen på 108 pr. tønde – i alt 2,8 mio. kr. skulle der investeres i rettighederne. Aftalen er blevet lavet som en købsordning, som betales over syv år.

Ud over købsrettighederne har Eigil og Jens Jørgen Henriksen investeret i nyt maskineri for 1,1 mio. kr. De har købt bedeplov, stenstrænglægger, kartoffellægger med gødningsudstyr og desuden en kartoffeloptager.

”Kartoffeldyrkning er en dyr investering med både maskineri og købsrettigheder”, forklarer Jens Jørgen Henriksen og tilføjer:

”Men det kan sagtens betale sig med de afregningspriser, vi har dags dato.”

Kartoflerne betales ud fra stivelsesindholdet, som sidste år lå på gennemsnitlige 20 procent for Eigil og Jens Jørgen Henriksens kartofler.

”Man skal prøve at avle maksimalt kilo stivelse pr. hektar: Jo mere stivelse jo billigere bliver fragten – jo bedre bliver afregningen. Og 20 procent stivelse er godt”.

Ud af 100 kg kartofler betales der således for 20 procent stivelse (20 kg) til prisen 3,5-3,60 kr. pr. kilo stivelse.

”Det gik rigtig godt sidste år: Vi producerede sidste år 550 tønder pr. hektar”, siger Jens Jørgen Henriksen.

Sæson 2018 tegner godt: Rekordtid for spiring

Eigil og Jens Jørgen Henriksen er i fuld gang med at passe deres anden sæson kartofler efter den årelange pause.

”Indtil videre går det rigtig godt”, konstaterer Jens Jørgen Henriksen.

De nylagte læggekartofler lavede Eigil og Jens Jørgen Henriksen selv. De fik taget dem op i efterårsferien og lagde dem i kasser og sat på lager i en gamle svinestald, som var blevet ryddet.

Læggekartoflerne blev lagt senere end normalt på grund af det forsinkede forår i perioden mellem den 29. april til den 12. maj. I alt har Eigil og Jens Jørgen Henriksen stivelseskartofler på ca. 47 hektar.

Indtil videre ser kartoflerne ud til at stortrives, synes Jens Jørgen Henriksen.

”De første kartofler kom op på rekordtid: 11 dage”, siger han.

De mange varme majdage har sat gårdens syv vandingsmaskiner i gang, men indtil videre vander de kun gården kornafgrøder og frøgræs.

”Først i næste uge skal vil vi starte med at vande de kartofler, som er kommet op”, siger Jens Jørgen Henriksen.

God fremspiring på trods af vådt efterår, tørke og  sen ukrudtsbekæmpelse

Kristian Elkjær, som er konsulent for kartoffelkoncernen KMC, er ligesom Jens Jørgen Henriksen yderst fortrøstningsfuld for årets kartoffelhøst - på trods af flere udfordringer.

”I efteråret var det ekstremt vådt og derfor utrolig dårligt vejr at tage læggekartoflerne op. Jeg var bange for kvaliteten af læggekartoflerne, som blev taget op i efteråret, men det ser helt okay ud”, forklarer Kristian Elkjær og tilføjer:

”Fremspiringen nu går overraskende godt”.

Med hensyn til de tørre majdage, forklarer Kristian Elkjær, at Eigil og Jens Jørgen Henriksen ikke er de eneste, som tager vandingsmaskinerne i brug.

”Mange kartoffeldyrkere har allerede trukket vandingsmaskinerne ud”, påpeger han.

Kristian Elkjær understreger, at kartofler er en intensiv afgrøde, som har brug for regelmæssig vand:

”Kartofler har brug for regelmæssig vandig dog med en relativ lille mængde vand”, siger han.

”Kartofler, som er lagt først, har et reelt vandingsbehov”, forklarer Kristian Elkjær og uddyber:

”Hvis en kartoffelplante mangler vand nu, så går det ud over knoldsætningen”.

Ifølge Kristian Elkjær har mange kartoffelavlere desuden haft en god første bekæmpelse af ukrudt.

Sædskifte med kartofler kræver plads

Kartoffeldyrkning kræver jord, som har været fri for kartofler i mindst to år. Kristian Elkjær forklarer, at et sundt sædskifte typisk kræver hele fire til fem år mellem kartofler, og det kan derfor være svært at finde plads på markerne.   

Eigil og Jens Jørgen Henriksen driver 960 hektar, og de har derfor ingen problemer med finde plads til kartoffeldyrkning.

Kartoffelavl er ikke en udbredt afgrøde på Djursland, og kartofler fra dette område indgår derfor i et sundt sædskifte, forklarer Kristian Elkjær. Der er nemlig langt mindre risiko for sædskiftesygdomme, f.eks. rodfiltsvamp, hvis man opretholder en sund sædskifte.

”I Herning og Brande er sædskiftet et større problem”, forklarer Kristian Elkjær og tilføjer:

”Her er det nemlig svært at finde jord, hvor der ikke har været kartofler i”.

Jens Jørgen Henriksen fornemmer dog en stigning i kartoffelavlen på Djursland. Han forklarer, at der fra 2020 kommer flere rettigheder til salg, og han forventer derfor endnu flere kartoffelavlere i området.

Holder øje med nitratindholdet

Indholdet af stivelse i kartofler reduceres, ifølge Kristian Elkjær, ved et for højt niveau af nitrat.

”Derfor er det meget vigtig at prøve ramme optimum for nitrat”, forklarer han.

Eigil og Jens Jørgen Henriksen har af samme årsag indgået et tæt samarbejde med en planteavlskonsulent fra Karup Kartoffelmelfabrik. I løbet af sidste år kom han forbi tre gange for at måle nitratindholdet i planterne.

Prøverne udtages fra toppen af planten, fordi kartoffelsaften fra toppen af stænglen er en god indikation for nitratniveaet i kartoflerne, forklarer Jens Jørgen Henriksen.

Kartoffelsortvalg

Eigil og Jens Jørgen Henriksen har valgt at avle to industrikartoffelsorter: Kuras og Kardal.

Jens Jørgen Henriksen fortæller, at begge sorter er gamle stabile sorter, som de altid har brugt.

Jens Jørgen Henriksen forklarer, at de to sorter komplementerer hinanden godt:

”Kardal er tidlig oppe og også tidligere høstmoden. Derfor sætter vi Kardal i de kolde og lavere områder, hvor der måske er problemer med at tage dem op i oktober på grund af regn.

Kuras er lidt senere og skulle give lidt mere stivelse. Den er desuden god til opbevaring”, forklarer han.

Kartofler som afgrøde effektiviserer arbejdet på gården

En af årsagerne til, at Eigil og Jens Jørgen Henriksen har valgt at tage kartoflerne tilbage i markplanen er, at man spreder sæsonen ud og derfor får et stabilt og bedre mandskab hele vejen rundt.

”Vi har tre fastansatte i marken. De kan nu bruges hele året rundt til mark og maskiner”, forklarer Jens Jørgen Henriksen.

Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening har inviteret til bedriftsbesøg hos Eigil og Jens Jørgen Henriksen tirsdag den 29. maj. Her er der fokus på kartoffeldyrkning. Blandt andre konsulent Kristian Elkjær, KMC i Brande, deltager og taler om dyrkning af kartofler og også maskindelen..

 

Faktaboks

Henriksen I/S

  • Glesborg, Djursland
  • 480 årssøer
  • Salg af 4.000 30 kilos grise
  • Produktion 11.700 slagtesvin
  • Markbrug: Frøgræs, raps samt stivelseskartofler
  • 32 ha udlejet til dyrkning af gulerødder

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.