Far og søn tilfredse med høst af vinterbyg: Tegner til fremragende udbytte

Far og søn er tilfredse med vinterbyghøsten, som tegner sig til et fremragende udbytte på mellem 9,5 og 10 tons.

På bedrifterne Sten Bilde og Bilde I/S er der høstet 40 hektar vinterbyg. Det er endnu ikke helt vejet af, men Andreas Bilde, søn af Sten Bilde, skønner udbyttet til at blive 9,5-10 tons - og det er yderst tilfredsstillende.

"Nu ved jeg ikke, hvad andre plejer at få ud af det, men i vinterbyghøst skulle det være et rimelig godt udbytte, vil jeg sige. Vandprocenten ligger på 15,5-16 - det er lidt over, så det skal lige tørre lidt", siger han.

Udbyttet er en del højere, end sidste gang de dyrkede vinterbyg for en del år siden. De har taget vinterbyg ind i markplanen igen, dels for at få noget andet ind i sædskiftet, og dels fordi det gør, at vinterrapsen kan blive sået i tide, fortæller Andreas Bilde.

Sten Bilde har 600 hektar plantebrug og svinebrug med 24.000 slagtesvin. Sønnen Andreas Bilde ejer Bilde I/S sammen med sin far, Sten Bilde, hvor de har 130 hektar plantebrug og 5-6000 slagtesvin.

generationsskifte på Bedriften

Da Andreas Bilde blev færdiguddannet landmand for tre år siden, købte han og faren en ejendom med 24 hektar og svinestalde, som blev starten på virksomheden Bilde I/S.

Ved årsskiftet i år købte de en ejendom mere med 35 hektar og flere slagtesvinestalde. 

"Det er et langsomt generationsskifte, vi er i gang med. Min far har en masse erfaring, og så kan vi være fælles om en masse beslutninger. Hvis jeg nogensinde skal få en chance for at eje det hele, så skulle vi i gang nu. Med tiden kan jeg så stå med I/S-delen selv og til sidst købe min fars virksomhed", siger Andreas Bilde.

Det hele drives fælles. Derudover ejer Sten Bilde også JS svineproduktion sammen med Jimmi Sørensen, hvor de har 870 søer og godt 30.000 smågrise.

Markplanen hos far og søn har mere end 350 hektar hvede, 120 hektar raps, 20 hektar rug og 120 hektar vårbyg.

Med det indsendte billede deltager Andreas Bilde i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.