Dyrkning af korn med anvendelse af faste kørespor, det såkaldte CTF (Concrolled Traffic Farming), kan reducere klimapåvirkningen med op til 50 procent sammenlignet med almindelig koventionel korndyrkning.
Det viser en en ny australsk forskningsrapport, skriver den svenske netavis jordbruksaktuellt.se.
I den australske undersøgelse har forskerne over tre år foretaget målinger af 15 forskellige markers udledning af drivhusgasser. Målingerne blev foretaget i forskellige dele af Australien, og der blev primært målt på hvedemarker.
Målinger blev foretaget både i de faste kørespor og på den upåvirkede jord mellem sporene. Disse målinger blev sammenlignet med målinger fra marker, hvor der blev kørt almindelig kørsel.
Lavere klimapåvirkning med faste kørespor
Den australske rapport konkluderer, at udslippet af drivhusgasser er markant lavere for marker med faste kørespor.
Undersøgelsens resultater er opgjort i CO2-ækvivalenter, som er en omregningsfakor til at sammenligne forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten.
Udslippet af CO2-ækvivalenter var på 409 kg pr. hektar for marker med almindelig kørsel, mens udslippet på markerne med faste kørespor var 181 kg pr. hektar.
Undersøgelsen viste, at udledningen af nitrogenoxid var mere end dobbelt så stort på områder, hvor normal almindelig kørsel fandt sted, sammenlignet med de upåvirkede overflader mellem de faste kørespor.
Optag af metangasser var højere i områderne med faste kørespor, sammenlignet med områderne med almindelig kørsel.
De australske forskere anslår, at hvis halvdelen af Australiens kornafgrøder blev dyrket ud fra CTF-princippet, så vil udslippet af drivhusgasser falde med 0,6-1,7 mio. ton CO2-ækvivalenter mod en udledning på 5 mio. tons i dag.
Jordbruksaktuellt.se understreger, at de australske jorde og planter adskiller sig fra svenske. Således er de australske planter i undersøgelsen væsentligt mindre end de svenske, og følgeligt er udledningen af drivhusgasser også mindre end i Sverige.
Relaterede artikler
Kommentarer