Havrerødsot i vintersæd. Registreringsnettet optæller bladlus i 33 vinterhvedemarker og 22 vinterbygmarker, der er sået tidligt (før 15. september). Der er fundet en relativ god sammenhæng mellem fund af bladlus og angreb af havrerødsot. Arkivfoto.
Bladlus overfører virusset havrerødsot til især vinterbyg og hvede, der giver dværgvækst - og typisk ser sådan her ud. Foto: GCN, Seges.Billede 1 af 2
I denne uge har registreringsnettet optalt bladlus for tredje gang i efteråret. Indtil nu er der kun fundet enkelte bladlus i nogle af de tidligst såede marker.
I hvede blev der fundet bladlus i 12 af 24 marker (0,01-2 procent planter med bladlus). Markerne med bladlus er sået 27. august til 15. september.
I vinterbyg er der fundet bladlus i 8 af 16 marker (0,5-2 procent angrebne planter). Markerne med bladlus er sået 1. september til 10. september.
Bladlus kan overføre virusset havrerødsot, der giver dværgvækst i vintersæd - især i vinterbyg og vinterhvede.
Store tab
Sidste år var der kun svage angreb af bladlus - og ingen eller kun svage angreb af havrerødsot i foråret. Men havrerødsot kan være meget tabsvoldende.
I 2015 sås de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i Danmark. Det skyldtes tidlig såning i efteråret 2014 og et historisk mildt efterår, der var det næstmildeste i over 140 år.
I 13 forsøg i hvede i 2015 varierede udbyttetabet i de angrebne pletter fra 26 til 62 procent og var i gennemsnit 46 procent. I et enkelt rugforsøg var udbyttetabet 28 procent i de angrebne pletter. To orienterende høstmålinger i vinterbyg i 2015 viste 60 hhv. 90 procent udbyttetab i de angrebne pletter.
Der er variation i tabstabene, og det skyldes først og fremmest forskelligt angrebstidspunkt. Jo tidligere angreb, jo større tab. Vækstbetingelserne betyder også noget; passende med nedbør og god kvælstofforsyning vil bl.a. give mindre tab ved et givent angreb.
Skadetærskel
Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd. Det skyldes dels, fordi det er ukendt, hvornår nattefrost reducerer antallet af bladlus. Og dels fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot. Kun 1-2 procent af bladlusene indeholder nemlig havrerødsotvirus. Virus overføres ikke til afkommet. Og bladlus skal først suge 2-3 dage på angrebne planter for at optage viruset.
Finder man bladlus på 2-3 procent af planterne, anbefales Seges dog en bekæmpelse, hvis marken er sået før 20.-25. september.
Bekæmpelse fra vækststadie 13-14 (3-4 blade udviklet) har ifølge forsøg og erfaringer været et godt tidspunkt. Ved meget tidlig såning og mange bladlus kan endnu en bekæmpelse 2-3 uger senere være aktuel. En meget tidlig bekæmpelse (st. 11-12) anbefales ikke.
Sådan undersøger du for bladlus
Markerne undersøges bedst ved, at man lægger sig ned og kigger på bladene i modlys. Hvis der er en eller flere ”mørke pletter” på bladene, kan en nærmere undersøgelse afgøre, om det er bladlus eller ej.
Bladlusene kan også sidde på stænglerne lige i jordoverfladen.
Her er risikoen størst
Jo tidligere såning, jo kraftigere angreb. For hver uges udsættelse af såtiden, sker en halvering af havrerødsotangreb. Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før 10.-15. september.
Risikoen er også størst i de mest milde områder af landet (sydlige plus kystnære områder), fordi bladlusene her trives bedst.
Jo mere grøn stubben har været med spildkornsplanter eller græs/frøgræs/græsukrudt, jo mere attraktiv er den for bladlus.
Vejrforhold sommer, efterår og vinter
Engelske undersøgelser tyder på, at en fugtig sommer er mere gunstig for bladlus end en tør sommer. Sommeren i år har været våd mange steder, hvilket betyder en højere risiko.
Vejrforhold efterår og vinter har også stor betydning for, hvor meget angreb kan nå at brede sig. Milde efterår og vintre fremmer angreb.
Kilde: Seges.
Relaterede artikler
Kommentarer