Fem gode råd til at vurdere om vintersæden skal sås om

Det er vigtigt at huske på, at marken kan stå dårligere end det syner ude fra skel.

Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter på Mark Plus. Vi har valgt at du i dag kan læse artiklen uden login.

Af Majbritt Rytter Christensen, planteavlsassistent, Agrovi

Efter det ekstremt våde efterår i 2017 med deraf følgende dårligt etablerede marker, er det nu ved at være tid til en vurdering af, om den enkelte mark fortsat har potentiale til et fornuftigt udbytte, eller om den bør sås om.

Husk at marken kan stå dårligere, end den syner ude fra skel.

Særligt hårdt er det gået ud over de marker, hvor man har været ude at lave jordbearbejdning, mens jorden ikke var tjenlig. Dermed er jordstrukturen ødelagt, og selvom kornet måske spirede frem, har rødderne ikke kunnet udvikle sig optimalt. Sådan en mark, hvor rodnettet ikke fungerer, bliver aldrig rigtig god.

Andre steder spirede kornet aldrig frem på grund af rådnede kerner og snegleangreb.

Vurdér kritisk Fem faktorer

Når du skal vurdere, om marken skal have chancen, eller om den skal etableres med en vårafgrøde i stedet, bør følgende faktorer vurderes kritisk:

1. Er plantefordelingen ensartet eller er der store huller i marken

2. Er væksten uens med store og små planter

3. Er ukrudts- /snegletrykket højt

4. Er planterne i dårlig vækst (tag din håndspade med i marken og tjek om der er liv i rødderne)

5. Er plantetallet for lavt

Plantetallet for lavt?

Hvornår er plantetallet så for lavt?

Det vil altid være en individuel vurdering, men som tommelfingeregel kan man sige, at man for raps gerne ser, at der minimum skal være 12-15 sunde planter pr. kvadratmeter, for hvede og byg bør der være mindst 150-175 sunde planter pr. kvadrameter og for rug 100-120 sunde planter pr. kvadrameter.

Hvis det vurderes, at en tvivlsom mark skal bestå, skal den løbende holdes under observation, så der kan sættes ind med gødskning og plantebeskyttelse, så snart der kan køres uden at skade jordstrukturen yderligere.

Særligt græsukrudtet har lettere ved at få fat, når kornet står svagt, og generelt har en sund og stærk plante lettere ved at modstå såvel sygdomme som skadedyr, end en underudviklet plante har. Derfor skal der hjælp til, særligt hvor man ikke har kunnet komme ud med sprøjten i efteråret.

Gensåning af Pletter eller ej

Hvis en mark kommer til at stå med bare pletter, i en ellers god afgrøde, vil nogle være tilbøjelige til at iså en vårsæd i pletterne, såfremt kornet kan afsættes.

Vær dog opmærksom på, at det er både dyrt og besværligt at opdyrke disse pletter, især hvis de er små og ukurante og rent tilskudsmæssigt er det ikke nødvendigt, da aktivitetskravet er opfyldt, når blot marken er tilsået i efteråret.

Der er således ikke støttemæssigt et krav om gensåning på de udvintrede pletter, blot arealet er dyrkbart i perioden 15. maj – 15. september under normale vejrforhold.

En eventuel isåning af de bare pletter, skal snarere ses som et led i kampen mod opformering af ukrudt.

Husk, at kravet om afgrødevariation stadig gælder, hvis du vælger at omså hele marker.

De næste måneder, hvor temperaturerne stiger og væksten rigtigt kommer i gang, gælder det om at holde markerne under tæt observation, så der kan sættes ind rettidigt, hvad end beslutningen med hensyn til den enkelte marks fremtid bliver.

Der er en god mulighed for, at de populære vårsædssorter med høj ydeevne bliver udsolgt, så også her gælder det om at være på forkant.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.