Find pletter med kalkmangel - perfekt tidspunkt lige nu
Kortlæg dine kalkpletter i markerne nu, fx med Cropsat eller Fieldsense, og start derefter med grundregel nr. 1: Uanset, om det er hele marken eller i afgrænsede pletter, bør det overvejes, om det er tid til at få taget jordprøver.

Af Camilla Holm Fritzen, planteavlskonsulent, Agrovi

Når man kommer rundt i landet, kan man flere steder se kalkpletter, som skriger efter kalk.

De kendetegner sig ved, at afgrøderne er væsentligt mindre end resten af marken, som ikke lider af kalkmangel. Ser man på rødderne, er de kortere og fortykkede, og planterne får lyse blade med mørke pletter.

Pletterne vil optræde år efter år, indtil der bliver handlet på dem.

Inden symptomerne når der til, kan det ses inden, i forbindelse med at afgrøderne begynder at afmodne. Her vil det afsløre sig, hvis der er områder, hvor afmodningen begynder tidligere på grund af mangel på enten næringsstoffer eller kalk.

Kortlæg derfor bedriftens kalkpletter allerede nu, for at gøre det nemmere til efteråret at følge op på disse pletter.

Grundregel nr. 1: Overvej jordprøver

Det, der skal gøres for at komme dem til livs, er som grundregel nr. 1: Uanset, om det er hele marken eller i afgrænsede pletter, bør det overvejes om det er tid til at få taget jordprøver.

Det kan tage lang tid at rette op på et reaktionstal, der er for lavt, så det bedste er at reagere inden afgrøden kommer så langt ud, at den viser tegn på kalktrang.

Jordprøverne analyseres for reaktionstal samt fosfor-, kali og magnesiumtal. Derefter kan man arbejde videre på, om det er kalkmangel eller noget helt andet.

Flere landmænd kender til nogle af de digitale løsninger, som Cropsat eller Fieldsense, der giver muligheden for at kunne se sine marker fra oven via satellit.

Herfra kan man slå filtrer til, som måler på biomassen i marken, og selv om man lige har været ude i selvsamme mark og vurderet at den står flot jævn, er det et andet billede, når man ser den fra oven.

Sådan påvirker kalkning jorden - gavner udbytte, porøsitet og regnormeMark 11. januar · 13:38

Men via denne metode kan man inde fra kontoret se, om der er pletter eller steder i marken, som skiller sig voldsomt ud i forhold til resten af marken, og ud fra det kan man lave specifikke tildelingskort til ens mark, som man kan overføre til ens kalkspreder med gps.

På den måde er det kun de pletter, som skriger efter kalk, som får mere end resten af marken.

 

Figur 1. Tildelingskort for kalk

Et eksempel

På figur 1 ses et oversigtskort over en mark. De røde pletter er der, hvor der er et problem i marken, og ette tilfælde har landmanden været ude i marken for at konstatere at der er tale om kalkmangel.

Han har efterfølgende i samarbejde med sin konsulent vurderet, at de røde pletter, som er de værste, skulle have 4 ton pr. hektar og de orange 2,5 ton pr. hektar.

I resten af marken, som er gul, står afgrøden tilfredsstillende, og der er ikke et behov. Efterfølgende har landmanden lagt kortet med tildelingerne ind i sin gps, og der er tildelt ud fra det.

Dette kunne være en måde på at handle på problemet, hvis man har udstyret til det. I andre tilfælde kan det blive nødvendigt at gøre det manuelt, som dog ikke er nær så præcist.

I slemme tilfælde af kalkmangel kan man blive nødt til at fordele helt op mod 6 ton pr. hektar, hvor det er vigtig i de efterfølgende år at følge op på pletterne ved at få taget prøver og kalket, så ”jordpuljen” bliver vedligeholdt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.