Fire gode råd til at undgå at råger spiser majsen

Af Poul Erik Jørgensen, planteavlskonsulent, Centrovice

Indtil i år har majsavlere haft mulighed for at bruge udsæd bejdset med Mesurol mod fugle.

Dette middel forventes at blive forbudt i hele EU, og da der ikke findes nogen alternative midler, vil der ikke kunne købes fuglebejdset majsfrø til næste år. Hvis man har lagre af fuglebejdset udsæd forventer man, at disse må bruges i 2020.

På landsplan er ca. 30 procent af de solgte majsfrø bejdset, men fra Landscentret vurderes det, at det reelle behov er 5-10 procent af majsarealet.

På bedrifter, hvor der er erfaring for problemer med fuglenes hærgen, vil der fremover skulle tages andre tiltag i brug. Fælles for disse er, at de kræver en stor indsats, hvis det skal lykkes.

1. Brug skræmmemidler

Traditionelle metoder til minimering af skader har været opstilling af skræmmende foranstaltninger, som typisk virker i en kort periode, hvorefter fuglene vænner sig til det.

De mest effektive er aktive, dvs. med bevægelse og evt. lyd.

2. Vælg alternativ afgrøde

Hvis man har marker med høj risiko bør man overveje at etablere en anden afgrøde, som ikke er så følsom for fugleskade. Det kan f.eks. være slætgræs, grønkorn med græsudlæg eller eventuelt helsæd af vinter- eller vårsæd.

Majsen kan så flyttes længere væk fra kolonierne, hvorved risikoen for totalskade minimeres.

Hvis markplanen skal ændres, er det nu der skal tages stilling til f.eks. ekstra etablering af afgrøder her efter høst.

3. Vælger du majs alligevel...

Satser man alligevel på at så majs på et udsat areal, er det vigtigt at så lidt sent, så jorden er rigtig varm. På den måde kommer majsen hurtigt op og i gang og har på den måde en større chance for overlevelse.

Nogle har gjort erfaringer med simpelthen at fodre rågerne med udlagt korn i den kritiske periode – på den måde kan skaderne minimeres lidt, men nok ikke helt undgås.

4. Regulér bestanden

En anden ting der skal være fokus på, er muligheden for at regulere bestanden.

En rågekoloni kan vokse til flere hundrede ynglende par, så hvis der ikke sættes ind med en effektiv regulering, vil problemet bare vokse sig større. Undgå i øvrigt at fodre dem i siloen, det er med til at holde bestanden oppe.

Råger er fredet hele året, men der kan søges om tilladelse til regulering af skadegørende vildt på Virk.dk (søg på ”vildt”). Det er enten ejer eller en forpagter som kan søge tilladelsen, andre jægere må udføre reguleringen, hvis de medbringer en kopi af tilladelsen.

Nedenfor er gengivet uddrag af Bekendtgørelse om vildtskader:

• § 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli - 30. september.
• Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni.
• Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1.maj - 30. juni.

Tilladelse gives som hovedregel til et konkret problem. Man kan tidligst ansøge om regulering en måned før den angivne periode. Som hovedregel skal man have gjort en væsentlig indsats for at bortskræmme eller afværge det skadevoldende vildt, før man kan opnå en reguleringstilladelse.

Som det fremgår ovenfor, er der mulighed for at regulere råger på markerne her i efteråret. Giv eventuelt  jægeren tilskud til patroner - det kan være givet godt ud.