Fire landmænd på Mandø er brikker i stort naturpuslespil
Den næste tid skal lodsejere og naturfond lægge et stort puslespil, hvis stort anlagt naturprojekt for Mandø skal føres ud i livet.

På Mandø er der fire store lodsejere, der i generationer har haft landbrug på øen i Vadehavet. Nu vil Den Danske Naturfond købe så meget af øen som muligt - og gøre øen til et fugleparadis for bramgæs og engfugle.

Men naturfonden har fortsat brug for landmændene, for øens engnatur skal plejes, så Den Danske Naturfond vil gerne beholde landmændene på øen.

"Alt sammen er frivilligt. Så hvis lodsejerne ikke er med, så bliver det ikke til noget," siger Flemming Nielsen, direktør for Den Danske Naturfond.

Mandø Klithus, den lokale kroen, oplevelsesselskabet Mandø Event og Brugsen står til at vinde på turisterne. Landmændene føler ingen gavn af turisterne, tværtimod.

De næste mange måneder skal lodsejere og konsulenter derfor drikke en masse kaffe og snakke køb, salg og jordfordeling, har Den Danske Naturfond planlagt. Også jord på fastlandet kan komme ind i byttelegen. Fonden ønsker at erhverve så meget jord som muligt - budgettet er foreløbigt på 25 mio. kr. - men ønsker også at være fleksibel.

"Der skal stadigvæk være plads til dem, der driver landbrug på Mandø," siger fondsdirektøren.

"Nogle har haft jord der i mange år, og det skal man have respekt for," slår han fast.

Reaktionerne fra de lokale landmænd er blandet. Der er fire lodsejere. En forpagter jorden ud. En har får og ammekøer. En har en stor fåreflok. En sidste har ammekøer.

Casper Nielsen: Alt eller intet

Casper Nielsen er 32 år og fåreavler. Han driver 205 hektar, hvoraf knap halvdelen er agerjord og resten græs. Han ejer selv 46 hektar og forpagter resten, blandt andet af sin far. Han har 460 moderfår.

I sommer blev Casper Nielsen kontaktet af en konsulent tilknyttet Den Danske Naturfond. Hun ville høre, om hans fremtidsplaner for bedriften - og om han eventuelt ville sælge.

"Det går jeg stadig og tænker over. Jeg har ikke sagt ja eller nej til noget endnu," siger Casper Nielsen.

For 10 år siden etablerede han sig som landmand på Mandø, hvor han er opvokset. Han havde håbet at blive begravet på Mandø, men som han ser det, er han nødt til at afstå hele sit areal og starte op et nyt sted, hvis øen skal være naturparadis.

Bramgæs æder løs

Siden hans opstart er øen blevet mere og mere plaget af bramgæs. At gøre Mandø til en rasteplads for gæssene, der flyver ud og hjem, vil gøre livet for landmænd på Mandø endnu sværere. De spiser både vinterafgrøder på agerjorden og græs i engene.

"Så bliver det bare et mareridt. Gåseplagen bliver bare endnu større. Det er også derfor, jeg har sagt, at hvis jeg går med i det, så skal de købe hele ejendommen. For så er der ingen fremtid for landbruget på Mandø," siger Casper Nielsen.

Konflikter med kommunen

Også konflikter med kommunen plager Casper Nielsen. Han mener at have jord til mere end en fordobling af dyreholdet til 1200 moderfår, efter han har droppet sine ammekøer, men Esbjerg Kommune spænder ben, siger han.  Nu overvejer han at få kreaturerne tilbage for at beholde dyreenhederne. Det afhænger af naturprojektet.

"Jeg overvejer at flytte fra Mandø og lave noget andet. Før kunne man være i fred her, men nu kan man ikke tisse om hjørnet uden at blive meldt for det. Ornitologerne tror, de ejer jorden," siger Casper Nielsen, som oplever, at ornitologer og turister går på hans jorder og skræmmer fårene, så lam bliver væk fra deres mor.

"Når man bliver træt af at være herude, så kan det være lige meget," siger Casper Nielsen om problemerne med kommunen.

Niels Christian Nielsen: Jeg er positiv

Niels Christian Nielsen er onkel til Casper Nielsen. Han har ammekøer og 200 moderfår på godt 200 hektar, hvoraf han selv ejer de 54 hektar.

"Jeg er positiv over for det," lyder hans umiddelbare reaktion, da Landbrugsavisen.dk ringer op.

Han har fået oplyst, at 16 hektar af hans jord efter planen skal indgå i et vådområdeprojekt. Det er 16 hektar af hans bedste agerjord, som han dyrker grovfoder på. Derfor får han brug for et andet jordplot som erstatning, hvis han skal bevare sit dyrehold.

Jord på fastlandet er ikke en løsning for Niels Christian Nielsen. To gange om dagen oversvømmes vejen af tidevandet, så det er for besværligt at have jord inde i Jylland, mener han.

En landmand fra fastlandet ejer jord ude på øen, som Niels Christian Nielsen forestiller sig, at han kunne få som erstatning, hvis der blev fundet jord til fastlandskollegaen inde ved Ribe. Så der er altså en udvej, tror han.

"Det er bare lige med at få puslespillet til at gå op," siger Niels Christian Nielsen.

Tidligere var Niels Christian Nielsen selvforsynende til samme mængde dyr. Han har ikke udvidet sin besætning, siger han, men på grund af gæssenes indtog på øen, har han været tvunget til at leje 70 hektar ekstra jord til foder, samt at han nu må købe ekstra foder inde på fastlandet.

Alligevel ønsker han at blive på øen.

"Ja, jeg er født og opvokset herovre. Vi har altid værnet om vores natur. Der er ikke nogen forskel på i dag og i morgen," siger Niels Christian Nielsen.

Til gengæld er han lidt nervøs for turistflokkene. Allerede nu kommer 'gevaldigt mange', og de færdes alle steder. Der skal laves udkigstårne og stier, så der er klare retningslinjer for deres færden, fastslår Niels Christian Nielsen.

Fond: Vi håber på win-win

Flemming Nielsen, direktør for Den Danske Naturfond, påpeger, at han har brug for landmændene, både fra øen og eventuelt fra fastlandet. . De vil ikke selv købe dyr, men vil lave forpagtningsaftaler på de arealer, som de omdanner fra agerbrug til permanent græs.

"Uden dyr kan vi jo ikke få afgræsset vores arealer," påpeger Flemming Nielsen, der også får brug for regulering af ræve og andre rovdyr, så engfuglene kan trives på øen.

Han håber, at jordfordelingsprojektet vil munde ud i tilfredse landmænd, der også får bedre arronderede arealer og bedre jorde, end de har i dag.

"Vi har et håb om, at det bliver en win-win," siger Flemming Nielsen.

Og det med pengene? Flemming Nielsen siger, at budgetrammen på 25 mio. kr. er et foreløbigt udkast. Det afhænger fuld ud af, hvordan puslespillet ender med at se ud, når det er samlet.

"Bliver det mindre eller mere? Det er meget svært at sige," siger fondsdirektøren.

Faktaboks

Fakta om projektet og Den Danske Naturfond

  • Blandt andet Stor kobbersneppe, brushane og mosehornugle yngler på Mandø
  • Øen huser en af Danmarks største og mest diverse koncentrationer af ynglende engfugle og vandfugle.
  • Hvert år får øen besøg af trækfugle som mørkbuget knortegås, bramgås og vandrefalk.
  • Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Sydvestjysk Udviklingsforum er partnere i projektet - sammen med lodsejere på frivilligt basis.
  • Budgetrammen er foreløbigt på 25 mio. kr. Den Danske Naturfond finansierer størstedelen af projektet, mens Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet har afsat henholdsvis 2,8 mio. kr. og 0,9 mio. kr. til at forberede projektet.
  • Den Danske Naturfond har fået midler fra Aage V. Jensens fond, Villum-fonden og den danske stat. Det var den tidligere regering med Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre, som med støtte fra Venstre og Konservative oprettede fonden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.