Fire planteavlere: Derfor har vi lagt om til økologi

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, januar 2020.

»Citronen er presset til det yderste i konventionel planteavl. Der er blevet optimeret i så mange år, og der er ikke rigtig flere knapper tilbage at skrue på. Det er nærmest umuligt at hæve bundlinien yderligere. Man følte sig låst.

Og så synes vi også, det kunne også være spændende med nye udfordringer. Derfor begyndte vi at overveje andre muligheder. Og økologi lød rigtig spændende. Både fagligt og økonomisk, især da priserne var høje«.

Sådan begrunder fire fynske planteavlere og mangeårige frøavlere, som MARK har trommet sammen på Hvedholm Gods ved Fåborg, beslutningen om at skifte til økologi.

De fire er Jørgen Schiøttz-Christensen, fra Klingstrup Hovedgaard ved Svendborg. Hans Boesen fra Hjeruplund Øko I/S på Vestfyn. Claus Koch fra Hvedholm Gods ved Fåborg. Og Jørgen Elgård Pedersen, driftsleder på Hesselagergaard Gods nord for Svendborg.

Her kan jeg tjene mere

Jørgen Schiøttz-Christensen uddyber med et regnestykke:

»Min økonomiberegning siger, at hvis jeg forventer at høste 40 pct. mindre, skal jeg have tilsvarende mere for varen. Jeg skal kunne skaffe næringsstoffer til samme pris som handelsgødning. Og sædskiftet skal ændres lidt. Gødningsspreder og sprøjte skal sælges og strigle købes. Arbejdsforbruget er ca. ens.

Og så er man økolog med samme bundlinie, som da man var konventionel. Kan man så få 10 pct. højere pris eller 10 pct. højere udbytte, så er det ekstra overskud. Den mulighed har man ikke i det konventionelle. Der er skåret ind til benet«.

Alle fire begyndte omlægning i 2018, uafhængig af hinanden.

De fandt sammen via Patriotisk Selskab, som har ydet en glimrende kvalitets rådgivning, som de er meget tilfredse med, understreger de.

De fandt hurtigt ud af at bruge hinanden til sparring og søgen efter større faglighed i økologiske dyrkningsmetoder.

Gode udbytter første år

Deres første høstår var 2019. Det har været et nemt år at starte på uden ret mange insekt- og svampeangreb.

»Vi avlede 4 ton pr. ha i vinterraps, som er det samme som vi plejer. Men det var også heldigt, da der ikke var skadedyr af betydning. Det sker aldrig igen«, siger Jørgen Elgård.

Hans rug gav også godt med 7 ton pr. ha mod 8-10 ton, da han var konventionel.

»Vårbyg gav dog kun 3,6 ton pr. ha, hvor vi avlede 5,5-7,5 ton som konventionel. Kløverudlægget pressede byggen, som heller ikke fik fat i gyllen, og så blev det tørt. Placeret gødning ville have hjulpet.

Også rødsvinglen gav kun 900 kg mod før 1.300-2.000 kg. Den lagde sig for hurtigt ned pga. rigelig gødning« siger Jørgen Elgård, der har fulgt sit budget det første år.

Hans Boesen havde budgetteret med dobbelt pris og halvt udbytte. Sådan gik det ikke.

»Vi nåede ikke dobbelt pris. Til gengæld kom vi over det halve udbytte«, siger han.

Overvejer nye afgrøder  
Indtil nu dyrker de alle fire masser af frø, korn og raps. Men de er på vej mod flere højværdiafgrøder.

Jørgen Schiøttz-Christensen overvejer grøntsager. Hans Boesen vil gerne have sukkerroer og spisekartofler.

Claus Koch tænker bl.a. i proteinafgrøder til fødevarer. Mens Jørgen Elgård allerede gør i fremavl og brødkorn.

»Det drejer sig om at finde små afgrøde-nicher til en høj kg pris. Vi skal være åbne over for de muligheder, der byder sig, f.eks. protein til konsum, biogas m.m.

Men vi skal også selv gøre benarbejdet og finde aftagere, så vi kan levere direkte uden mellemled. Gerne i samarbejde med hinanden. Som økolog er man mere købmand end producent. Hos konventionelle er det modsat«, siger Claus Koch.

Gødning er vigtig

Adgang til gødning og næringsstoffer fylder meget for alle fire.

De bryder sig bestemt ikke om planerne om, at konventionel husdyrgødning skal udfases.

»Som planteavls-økolog er vi afhængige af næringsstoffer udefra. Det er svært at skaffe økologisk. På Fyn er der ikke så mange økologiske husdyrproducenter som i Jylland. På Sjælland er det endnu værre.

Vi har brug for konventionel husdyrgødning. Men skal også til at se på recirkulering. I mange år har landbruget leveret billige fødevarer og varme til byerne. Det er på tide, vi får næringsstofferne tilbage til jorden uden iblanding af byernes giftstoffer”, siger Claus Koch.

Hans Boesen, der har både økologisk og konventionel planteavl - og fodrer økologien med sin konventionelle svinegylle - kan ikke se en fremtid som økolog uden konventionel husdyrgødning.

»Forsvinder det, fortsætter jeg ikke med økologi. Jeg skal være der, hvor jeg får den bedste bundlinie«, siger han.

Lige nu er de dog meget tilfredse med at være økologer og har bestemt ikke fortrudt springet - trods faldende priser på økologisk korn.

For de mener, at der er stor efterspørgsel. Og priserne er stadig pænt høje for frø, raps og proteinafgrøder.

Som Hans Boesen siger:

»Økopriser har altid svinget mere end de konventionelle. Så nyomlæggere skal have likviditet til at få øretæver. Men jeg tror på, at kornpriserne stiger igen til høst 2020 - og stabiliserer sig på et lidt lavere niveau end før, men højere end nu«.

5 veje til økologisk planteavl 

1. Næringsstoffer nok 

Overvejer man økologi, skal man allerførst have styr på, hvor man får sine næringsstoffer fra, pointerer de fire fynboer. Her får de selv næringsstoffer fra:

Jørgen Schiøttz-Christensen: Aftager konventionel biogasgylle, kvæggylle fra nabo og træ-aske. Hans Boesen: Har nem adgang til gylle fra sin konventionelle svineproduktion.

Claus Koch: Aftager gylle fra konventionel nabo og biogas.

Jørgen Elgård Pedersen: Lejer svinestalde ud og aftager gyllen herfra.

En økologisk biogaslinie på et eksistrerende biogasanlæg på Fyn starter i foråret. Det glæder de fire fynboer sig til. Dels for at afsætte rødkløver og dels for at få næringsstoffer tilbage igen.

2. Sådan holdes ukrudtet nede 

Alle fire økologer ukrudtsbekæmper kun med strigle, høj udsædsmængde og sædskifte, bortset fra Jørgen Schiøttz-Christensen, som også har en radrenser.

Derudover bruger de efterafgrøder med N-fikserende arter til at holde ukrudtet nede i efteråret - evt. med en skræl-pløjning først. Indtil nu har de ikke haft de store ukrudtsproblemer. Men det kommer måske i 2020, da flere af dem ikke har kunnet strigle vinterafgrøderne i efteråret. De pointerer, at det altid er vigtigt at starte omlægningen med rene marker. Det gør alting meget nemmere.

3. Mere fællesskabsfølelse i økologien 

Økologi er mere social end konventionel planteavl, og der er en større fællesskabsfølelse, mener de fire omlæggere.

»Vi er ret afhængige af hinanden og gode til at erfaringsudveksle. Det er rart at kunne trække på andre. Det er man bedre til i økologien«, siger de, og råder interesserede til at finde nogen at sparre og samarbejde med for at få inspiration og samle viden, f.eks. via erfagrupper, markvandringer eller faglige ture.

Samarbejde er især vigtigt, hvis man vil lave specialavl, så man kan dele maskiner og lave større mængder sammen. Aftagerne forventer typisk, at man kan levere faste og konstante mængder.

4. Det er blevet nemmere 

Risikoen ved at lægge om til økologi er ikke ret stor, er de fire frøavlere enige om.

»Du behøver ikke investere ret meget. Markarbejdet er simpelt. Du sår og strigler - og så kan du ikke gøre mere før høst. Jeg har både oplevet et mindre arbejdsforbrug og færre omkostninger i forhold til konventionel«, siger Hans Boesen.

Jørgen Schiøttz-Christensen er enig i, at man sagtens kan køre low-input i korn og raps. Men vil man dyrke højværdiafgrøder, kræver det en meget større arbejdsindsats. Og det vil de alle fire - med tiden.

5. Gik fra pløjefri tilbage til plov 

Både Jørgen Elgård Pedersen, Jørgen Schiøttz-Christensen og Hans Boesen praktiserede pløjefri dyrkning, inden de lagde om til økologi. Claus Koch har altid pløjet. Men alle er nu tilbage ved ploven.

"Økologi fungerer ikke uden plov, som giver en fantastisk sikkerhed. Men det er godt nok arbejdstungt at pløje igen efter at have kørt pløjefri i mange år. Det er faktisk det, jeg er mest ked af ved overgangen til økologi«, siger Jørgen Elgård.

Også Hans Boesen kørte tidligere en del pløjefri. Men han synes også, at det er besværligt at trække rundt med ploven.