Ved lavere vandprocenter kan det være tilstrækkeligt med blot en til to dage på skår.Af Malthe Karstensen, rådgiver, ØkologiRådgivning Danmark
Herhjemme er der ikke udbredt tradition for at skårlægge korn, formentlig fordi det kræver en ekstra arbejdsgang i en travl tid.
Men der er flere fordele ved at gøre det, og med et stort fokus på at etablere effektive efterafgrøder, kan det vise sig at være relevant for mange landmænd at undersøge muligheden nærmere.
Der er hovedsageligt to fordele ved at skårlægge sine kornmarker: nemmere høst og bedre tørring.
Hvis der er kraftigt udlæg og højt ukrudt, så vil de grønne og våde plantedele normalt besværliggøre høsten. Når afgrøden har været skårlagt, er stængler og blade visnet, og samtidig har kornet ligget og tørret. Det øger kapaciteten på mejetærskeren betragteligt.
Der er hovedsageligt to fordele ved at skårlægge sine kornmarker: nemmere høst og bedre tørring.
Bedre efterafgrøder
Skårlægning minimerer dermed bekymringen for høstbesvær ved tidlig etablering af efterafgrøder som udlæg i hovedafgrøden, og samtidig kan en fremskyndelse af høsten give mulighed for en bedre og mere rettidig etablering af efterafgrøder efter høst.
Så er der grobund for mere veludviklede efterafgrøder med højere næringsstofoptag.
Man kan skårlægge, når afgrøden når under ca. 30 pct. vand. Jo højere vandprocent, jo længere tid tager det at tørre ned.
Ved lavere vandprocenter kan det være tilstrækkeligt med blot en til to dage på skår, da høsten allerede er lettet, når blot saftspændingen er gået af de grønne plantedele.
Det er en klar fordel, hvis stubben kan bære skåret, så afgrøden ikke lægger sig på jorden.
Gode erfaringer
Hos Skamstrup Maskinstation i Sydvestjylland har man gode erfaringer med at skårlægge korn.
Kørselsleder Andy Østergaard fortæller, at man typisk ryger 1-2 procentpoint ned i vandprocent i den høstede afgrøde. Det gør det også nemmere at blæse i hjemme på bedriften.
Udover at man kan høste mere i timen, så får man også mere tid at høste i.
”Vi kan køre fire til seks timer ekstra med mejetærskeren om natten, når duggen er faldet, da den ikke trænger så meget ind i skåret,” siger Andy Østergaard, og tilføjer, at man til gengæld ikke må skårlægge kornet med dug, da grønne plantedele risikere ikke at blive klippet over.
Skårlægning i praksis
Det er en klar fordel, hvis stubben kan bære skåret, så afgrøden ikke lægger sig på jorden. Afgrøden tørrer hurtigere, når der kommer luft under, og det gør det meget nemmere at samle op med mejetærskeren.
Det kan være nødvendigt at have høj stub, og så kan det være en fordel at anvende akshæver, så skåret løftes ind på skærebordet.
Hvis man dyrker hovedafgrøden på dobbelt rækkeafstand, vil der være større risiko for, at afgrøden falder ned på jorden mellem stubbene.
Det er en rigtig god idé at have pick-up på mejetærskeren, der letter indføringen, idet den kan samle de lavtliggende skår op. I det tilfælde er det vigtigt, at skårlægningen ikke laver dynger.
Økologisk Landsforening beregnede i 2016 et nettoudbytte i DB på 141 kr. pr. ha. med en pris for skårlægning på 340 kr. pr. ha. Her blev fordelene i form af sparret tørring og rensning samt højere mejetærskerkapacitet beregnet til en gevinst på 481 kr. pr. ha.
Tabel 1. Fordele og ulemper ved skårlægning af korn
Relaterede artikler
Kommentarer