Flot udbytte af økologisk rajsvingel: Tilkaldte forstærkning før regnen kom

Høst af økologisk rajsvingel er gået over alt forventning hos Jens H. Madsen, der efter en klog beslutning tilkaldte forstærkning af mejetærskere, inden regnen kom.

Netop som frøgræsset så ud til at være klar til høst, havde vejrudsigterne meldt om regn ved Aalborg.

Derfor vidste 31-årige Jens H. Madsen, at de havde travlt, hvis tre mand skulle nå igennem 30 hektar økologisk Fedoro rajsvingel inden søndag med én mejetærsker.

I fredags tog han sammen med sin storebror, Christian Madsen, ejer af Engkildegaard og sin far, Jørn Madsen, derfor beslutningen om at ringe til Nøvling Maskinstation. Dagen efter tog maskinstationens to mejetærskere Claas Lexion 770 sammen med naboens Lexion 420 fat på gårdens rajsvingel. Samme dag, klokken 20 om aftenen, var de færdige.

"Havde vi kun kørt med én mejetærsker, var vi måske kun nået halvvejs igennem. Det var den helt rigtige beslutning. Forrige år havde vi også tilkaldt forstærkning, men vi havde dårlig erfaring med det, fordi de ikke kunne få frøene ud af tanken", fortæller Jens H. Madsen.

Gået over al forventning

Til at starte med tog det også over en halv time at komme af med det første læs af sorten Fedoro, der er en krydsning mellem italiensk rajgræs og engsvingel. Ved at justere og fjerne nogle plader inde i tanken på en af mejetærskerne, kunne kornene lettere komme ud. Dagen efter kom regnen.

"Høsten er gået forholdsvis upåklageligt i forhold til sidste år, hvor vi var tørkeramte. Som vi kan se det, så ser græs og korn lovende ud. Vi er forventningsfulde. Det er jo økologisk, så vi kæmper med lidt ukrudt, men det er faktisk gået over al forventning", lyder det fra Jens H. Madsen.

Afgrøden er lagt i siloen, og ifølge Jens H. Madsen ser det både renere og pænere ud end sidste år. De har ikke målt på udbyttet endnu, men han estimerer 1,5 ton råvare pr. hektar.


Det går op og ned i byen Visse ved Aalborg, hvor faren Jørn Madsen har Engkildegaard.

Landbruget ind med modermælken

På de i alt 46 hektar med rajsvingel har der enkelte steder været over halvanden meter høje tidsler. Alligevel har familien høstet uden det store spild. Normalt arbejder Jens H. Madsen som civilingeniør, men når faren står til at høste, giver han gerne en hånd.

"Når du har fået landbruget ind med modermælken, så slipper det aldrig en. Det er rigtig skønt at arbejde sammen med min familie. Vi har gjort det hele livet, og det går altid godt", fortæller Jens H. Madsen glad.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

På farens 350 hektar gård dyrker de også hestebønner, vårbyg, rug, vinterbyg, havre og slætgræs. Frøgræs går til DSV Frø Danmark A/S, mens de resterende bliver solgt til bedste pris.

"De næste dage går vi og venter på, at rug eller havre bliver modent, og så har vi noget frøgræshalm, som vi skal have spredt ud på markerne og have presset".

Med billederne deltager Jens H. Madsen i konkurrencen i 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord Skyd Høsten 2019

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.