Flotte efterafgrøder doper vårsæden til ekstra 2-5 hkg
Kraftige efterafgrøder kan øge udbyttet i vårsæd med 2-5 hkg pr. hektar til næste år.

Tidlig etablering og ideelle forhold til efterafgrøderne har givet særdeles kraftige efterafgrøder i dette efterår.

De veludviklede efterafgrøder har optaget betydeligt større mængder kvælstof end normalt. Det er til gavn for miljøet, da det ekstra kvælstof, som efterafgrøderne har optaget, ikke udvaskes i løbet af vinteren.

Det er også en fordel for den enkelte landmand, da der kan forventes en større eftervirkning af efterafgrøderne til foråret.

Seges forventer således, at eftervirkningen af efterafgrøderne er 5-10 kg kvælstof større end normalt.

Ukendt N-prognose

Selv om de kraftige efterafgrøder tydeligvis har optaget mere kvælstof end normalt, påvirkes eftervirkningen af efterafgrøderne af nedbørsmængden fra september til marts.

Falder der kun små mængder nedbør fra september til marts, så kan der forventes en stor mængde kvælstof i jorden til foråret. Det vil resultere i en kvælstofprognose, der vil angive et mindre kvælstofbehov end normalt. Derved vil eftervirkningen af efterafgrøderne blive mindre, end hvis vi får et vinterhalvår med store mængder nedbør.

»Når jeg laver mark- og gødningsplaner sammen med landmændene, tager vi højde for, hvor kraftige efterafgrøderne er på den enkelte mark«, siger Ove Englund, planteavlskonsulent hos Centrovice.

Han tilføjer, at det sker ved at vælge mellem en svag, normal eller kraftig efterafgrøde i Mark Online.

Her er den sikre vej til effektive efterafgrøderMark 7. december · 08:36

Derudover diskuteres det forventede udbytteniveau i den enkelte mark.

»Jeg mener ikke, at man bør spare ret meget ved gødskning af vårsæden efter en kraftig efterafgrøde. I stedet skal man forvente, at den gode eftervirkning efter en kraftig efterafgrøde kan omsættes til et højere udbytte i vårsæden«, siger Ove Englund.

Han tilføjer, at det bestemt ikke er urealistisk, at en kraftig efterafgrøde kan øge udbyttet i vårbyg med 2-5 hkg pr. hektar.

Forskel på sand og ler

I Vestjylland er planteavlskonsulent Søren Søndergaard overrasket over, at efterafgrøderne på nogle marker ikke er blevet så kraftige som forventet.

»Den mængde kvælstof, der var til rådighed for efterafgrøderne i efteråret, er meget afhængig af, hvor gode udbytter der blev høstet på marken, inden efterafgrøderne blev sået. Det ser vi meget tydeligt.

Både på de marker, der er blevet vandet, og i de lokale områder, der var heldige at få nogle byger i maj og juni«, siger Søren Søndergaard.

Han mener derfor, at det i år er særligt vigtigt at forholde sig til, hvor meget kvælstof efterafgrøderne realistisk har optaget, og hvor meget de kan stille til rådighed for en efterfølgende vårsædsafgrøde.

Faktaboks

Efterafgrøder

  • Efterafgrøderne forventes at have optaget 20-30 kg kvælstof mere pr. ha. end normalt.
  • På marker med kraftige efterafgrøder forventes eftervirkningen af efterafgrøder at være 5-10 kg N højere pr. ha. end normalt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.