ArkivfotoFoto: Ghita C. Nielsen, Seges.Sveriges Lantbruks Universitet (SLU) står i spidsen for et samarbejde med deltagelse af en række interessenter i Østersø-landene, der har kortlagt gener med stærk resistens mod meldug og septoria i 175 gamle vinterhvedesorter fra NordGens frøbank.
Planen er nu, at planteforædlerne frit skal kunne anvende de genetiske markører for hurtigere at kunne frembringe nye sorter, som samtdig også har mindre brug for planteværn end de nuværende sorter. Det skriver netmediet Jordbruksaktuellt.
Ønsket er at styrke de nye moderne hvedesorter, som ofte har tabt nogle af de gamle resistensegenskaber.
Hurtigere forædling
Når forskerne kortlægger gener, finder de ud af på hvilke kromosomer og hvor på kromosomet, det ønskede gen er placeret. Herefter kan de lave en markør på genets DNA, som gør at man kan finde det, hvis egenskaben gives videre til næste generation.
Forskerne har længe kendt til nogle af resistensegenskaberne hos de gamle hvedesorter, men man har hidtil ikke været klar over, om de kunne modstå svamperacerne, som findes i landene omkring Østersøen.
Nu ved man, at disse gener er brugbare overfor meldug og septoria Østersø-landene, og derfor kan forædlingsarbejdet forsætte.
Til det anvender forskerne software programmer, som kan forudsige arveligheden af generne.
Markøren på genet kan allerede findes på de nysående planter to uger efter, de er sået. Vinterhveden dyrkes ikke på markerne under forædlingsarbejdet, men i potter i drivhuse.
Forædlingsarbejdet skrider hastigt frem, fordi disse egenskaber hos hveden har høj prioritet.
For at udvælge de bedste resistensgener har foskerne først dyrket alle 175 af de gamle vinterhvedesorter og herfra har de udvalgt dem, der har klaret sig bedst mod meldug og septoria.
SLU og samarbejdspartnerene er nu også gået i gang med at kortlægge resistensgener for gamle vårbyg- og vårhvedesorter i NordGens frøbank.
Kommentarer