Forsker: Azol-forbud vil være stort tab for planteavlere
Rose Kristoffersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, siger, at et forbud mod triazoler vil ramme konventionelt landbrug hårdt.

Rose Kristoffersen er i gang med et ph.d.-projekt hos Institut for Agroøkologi – Afgrødesundhed, Aarhus Universitet, om netop septoriabekæmpelse i hvede.

Et forbud mod triazoler vil være et stort tab for septoriabekæmpelsen, siger hun, efter DR har sat fokus på problemet med azolresistent skimmelsvamp.

I et opslag på Facebook opfordrer hun til, at myndigheder undersøger sammenhængen mellem landbrugets brug af azoler og skimmelsvamps resistens hos patienter.

"Der er nok ingen, der er uenige i, at behandling af svampesygdomme i svækkede patienter er vigtigere end behandling af svampesygdomme i korn. Problemet er bare, at vi ikke ved, om der er en sammenhæng mellem de to ting. Vi ved til gengæld, at vi får svært ved at bekæmpe svampesygdomme i landbruget uden triazoler, og at risikoen for at udvikle resistens mod andre typer midler så vil øges", skriver hun på Facebook.

"Det vil desuden give mere mening at diskutere en eventuel tilbagetrækning af triazoler fra markedet på europæisk plan, da det ikke er en udelukkende dansk problemstilling. Svampesporer respekterer ikke landegrænser", skriver hun videre.

LandbrugsAvisen har bedt Rose Kristoffersen uddybe, hvilke problemer et azol-forbud vil skabe.

Hvis et forbud trådte i kraft, ville landmænd straks så f.eks. Sheriff, der er den resistente sort med størst udbytte. Det ville øge risikoen for, at der opstår mutationer hos septoriapopulationen, der kan overkomme Sheriffs resistensgener.

Omvendt vil fokus alene på fungicidbekæmpelse øge svampens resistens mod stofferne. Hun påpeger, at strobiluriner blev ramt af resistens i 2003.

”Strobiluriner var jo en stor succes, men så opstod der hurtigt resistens og har ikke længere effekt på septoria”, siger Rose Kristoffersen.

Professor: Derfor vurderer jeg, at landbrugets azol-brug er et problem 13. februar · 10:13

En kombination er derfor at foretrække:

”Hvis man veksler med virkemidler, resistente sorter eller pesticider, kan man beskytte begge dele mod at blive overkommet af svampen”, siger Rose Kristoffersen.

Hun har i sit projekt også kig på nye alternativer til triazoler. Sidste år forsøgte hun at bruge et biologisk middel, Bacillus subtilis, der bruges i midlet Serenade, mod septoria.

”Den er ikke oplagt til septoriabekæmpelse. Det er ikke der, den kommer til sin ret,” siger hun.

Inatreq fra Dow er et middel med en ny virkemekanisme, som er på vej.

”Problemet er, at det kræver, at det bliver godkendt. Men hvis det så sker, og det så bruges over det hele, så opstår der stort pres på den, og så er risikoen for resistens stor”, siger hun.

Et forbud mod triazoler vil altså ramme konventionelt landbrug hårdt.

”Hvis vi bygger vores bekæmpelse på meget få midler, så bliver risikoen for resistens meget stor, og vi har i forvejen meget få midler til rådighed”, siger Rose Kristoffersen.

Note: Interviewet med Rose Kristoffersen bringes også i LandbrugsAvisen, der udkommer torsdag og fredag. Her er efternavnet desværre ved en fejl skrevet Kristensen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.