Forsker ved høring: Ekstra kvælstof ikke alarmerende

Det var svært for forskerne at give svar på, hvordan det påvirker miljøet, hvis ekstra kvælstof udledes som følge af landbrugspakken. Men Konservative blev formildet.

Hvordan er de økologiske konsekvenser, hvis landbrugspakken fører til øget kvælstofudledning de første år? Det ville Rasmus Jarlov, konservativ landbrugsordfører, have svar på under dagens høring i Folketinget om Landbrugspakken.

"Her er jeg helt oprigtigt i tvivl," rundede Rasmus Jarlov sit spørgsmål af.

Politikerne sad på den ene side af borde, der var stillet op i hestesko, og stillede mange spørgsmål til de syv forskere. På den anden side sad forskerne og svarede på spørgsmålene fra politikernes spørgsmål. Oppositionen brugte i høj grad anledningen til at hamre løs på ministeren - hvilket spørgsmålene til de syv indkaldte forskere bar præg af. Oppositionen koncentrerede sig derfor i høj grad om de første år frem mod 2018, hvor Miljø- og Fødevareministeriets beregninger viser, at landbrugspakken fører til øget kvælstofudledning.

Omvendt var spørgsmålene gik de borgerlige partier i forligskredsen bag Landbrugspakken ofte på landbrugspakken som hele, som flertallet af forskerne understregede som positiv, fordi den fører til målrettet regulering.

Konservative står i den udsatte situation, hvor de bakker op om landbrugspakken, selvom de samtidig kræver ekstra miljøtiltag.

Det lille, borgerlige parti har truet med alternativt flertal udenom regeringen, hvis Venstre, DF og Liberal Alliance ikke går med.

Ikke alarmerende

Rasmus Jarlovs spørgsmål om miljøeffekt var stilet til Karen Timmermann, forsker i marin økologi og modellering ved Aarhus Universitet. Hun havde i sit oplæg skarpt havde kritiseret ministeren, Eva Kjer Hansen, for hendes måde at opstille kvælstofberegningerne.

Rasmus Jarlov er selv kommet frem til, at effekten er 1,8 procent ekstra kvælstof de første år.

"Det synes jeg på ingen måde lyder alarmerende," sagde Karen Timmermann.

Bagefter lød Rasmus Jarlov formildet.

"Vi går efter at bringe udledningerne ned, men det er ikke sådan, at landbrugspakken banker miljøet år tilbage. Der er ikke nogen eksperter, som siger, at pakken er en katastrofe for vandmiljøet. Det er et lille bump, og derfor går vi efter at få bragt kvælstofudledningen ned," sagde Rasmus Jarlov til Ritzau.

Vejr og vind

Også andre forskere var inde omkring det centrale spørgsmål i løbet af høringen – og de fleste gav udtryk for, at det var svært at fastslå, hvordan miljøet ville reagere på den ekstra kvælstof.

Vejr og vind spiller en stor rolle, sagde flere. En våd vinter og en stille, varm sommer kan udløse iltsvind og bundvendinger.

”Det kan blive meget lidt, men det kan sandelig også blive en miljømæssig katastrofe, hvis der er de her uheldige vejrforhold,” sagde Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet, ved høringen.

Han stod som den hårdeste kritiker af landbrugspakken, som han sagde ville kunne få en ’markant negativ effekt på havmiljøet’.

EU’s vandrammedirektiv siger, at 100 procent af vandmiljøet i 2027 skal have god økologisk tilstand. Derfor ser Stiig Markager den ekstra kvælstof, som han forventer på grund af landbrugspakken, som et tilbageskridt. Det tager 10-15 år, før man ser effekten af miljøtiltag, sagde han.

”Vi kan ikke vente til 2027, for så ville vi opnå god økologisk tilstand i 2050,” sagde Stiig Markager.

Kvælstofplus usikkert

Flere forskere gav dog udtryk for, at Miljø- og Fødevareministeriets scenarie for ekstra kvælstofudledning ikke behøver gå i opfyldelse.

Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, påpegede, at ikke alle landmænd vil bruge 100 procent af deres ekstra kvælstofkvote, hvilket også Landbrug & Fødevarer og Seges har gjort opmærksom på.

En anden forsker, institutleder Svend Christensen, Københavns Universitet, påpegede, at landmændene hele tiden bliver bedre til at udnytte næringen. Ved hjælp af nye teknikker, eksempelvis satellitovervågningssystemet CropSat, kan landmændene tildele akkurat den mængde kvælstof, planterne kan suge til sig.

Han påpegede, at udvaskningen kun stiger meget lidt, når man øger kvælstoftildelingen op til økonomisk optimum, altså den mængde kvælstof, der kan betale sig at tildele planten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.