Forskere afdækker mønster for spredning af resistent septoria
Fungicidresistens i Septoria i vinterhvede breder sig i Europa, og forskere fra Aarhus Universitet har fundet et mønster i spredningen ved at undersøge prøver fra forskellige nordeuropæiske lande. Brug anti-resistens strategier for at undgå hurtig opbygning af resistens for nye midler, anbefaler forskerne.

Resistens mod Septoria begynder som oftest i vest i Irland eller Storbritannien og bevæger sig så videre mod øst til Danmark og de baltiske lande.

Det viser to uafhængige projekter med deltagelse af forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Det skriver DCA på deres hjemmeside.

Forskerne anbefaler, at landbruget tænker i anti-resistens strategier helt fra begyndelsen for at undgå, at der hurtigt opbygges en resistens for nye midler, der kommer på markedet.

Klimaet gunstigt for Septoria i vest

I de to projekter er undersøgt udviklingen af fungicidresistens i prøver fra Danmark og Sverige siden 2012 og prøver fra Estland, Letland, Litauen og Finland, for at undersøge resistenstrykket i disse lande.

Ifølge forskerne bevæger resistensen sig fra Irland i vest og så langsomt mod øst.

For det meste starter resistensen i Irland eller Storbritannien, fordi vejrforholdene her er helt optimale for svampen. Her er klimaet meget fugtigt og gunstigt for septoria, og så sprøjter de irske landmænd mere end de danske.

Forskerne har primært fokuseret på azoler, som er aktivstoffer i de fungicider, der hovedsageligt sprøjtes med i Danmark.

”Forsøg i de baltiske lande og Finland viser, at der indtil nu har været en rigtig god effekt af azoler. Men nu begynder resistensen også så småt at vise sig her,” fortæller postdoc Thies Marten Heick fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Referencemålinger fra 2014 for de fire lande, er blevet sammenlignet med nye målinger for 2018, hvor forskerne kunne se en ændring både i in-vitro målinger  og en øget forekomst af specifikke mutationer, som forårsager resistens.

Det passer ind i tidligere studier, og er med til at slå fast, at der er findes en gradient af resistens fra vest mod øst.

Molekylære ændringer forårsager resistens

Institut for Agroøkologi har igennem mange år undersøgt prøver fra Danmark og Sverige for resistens mod fungicider.

”Efter i flere år at have testet for resistens mod fungicider i forhold til septoria, kender vi nu til de mekanismer, der ændrer sig genetisk i svampen, så den bliver resistent mod azolerne,” forklarer Thies Marten Heick.

Formålet med det dansk-svenske projekt er et finde ud af, hvordan resistensen opstår, så det er muligt at styrke principperne omkring anti-resistenshåndering, så både nye og gamle midler mod septoria kan få en forlænget effektiv levetid.

”Selvom vi har problemer med resistens, så kommer der ind imellem nye produkter på markedet, men risikoen for at der opbygges resistens også i forhold til nye midler er noget, vi skal tage os i agt for. 

Vi er ganske enkelt nødt til at tænke i anti-resistens strategier helt fra begyndelsen, så vi kan sikre os, at der ikke hurtigt opbygges en resistens for de midler, som introduceres, siger ,” fortæller Thies Marten Heick.

Faktaboks

Septoria og resistens

  • Zymoseptoria tritici forårsager hvedegråplet, også kaldet septoria, som er den mest dominerende svampesygdom hos hvede i Nordeuropa.
  • Septoria kan volde store skader i hvedemarker og påvirke landmandens udbytte negativt.
  • Bekæmpelse af sygdommen er meget afhængig af fungicider indenfor gruppen af azoler. Brugen af fungiciderne er steget støt siden deres introduktion omkring 1980'erne, og azoler har været de mest anvendte fungicider i de seneste 20 år.

Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.