Forskere: N-udnyttelsen kan få ekstra løft med rigtig kombination af efterafgrøder

Det er ikke kun størrelsen, men også gørelsen det er afgørende.

Det kan man populært sagt sige om valget af efterafgrøder til at opsamle kvælstof i perioderne mellem hovedafgrøderne.

Foreløbige resultater tyder nemlig på, at et målrettet valg af kombinationer af arter af efterafgrøder med store forskelle i egenskaber er vigtigere for effektiviteten end blot at øge antallet af arter - og at de rigtige kombinationer af efterafgrøder kan forbedre udnyttelsen af kvælstof endnu mere end i dag.

Det fortæller forsker Diego Abalos fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet til universitetes  hjemmeside.

Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet går nu i gang med at finde de optimale kombinationer af efterafgrøder i et nyt projekt, som Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget 2,9 mio. kr. til. 

Afgrøder udnytter halvdelen af tilført N

De estimeres, at afgrøderne i dag kun optager cirka halvdelen af det tilførte kvælstof. Den anden halvdel tabes fra marken, hvilket medfører situationer, der kan være skadelige for klimaet og miljøet.

"Det er derfor afgørende at identificere måder, hvorpå vi kan øge kvælstofudnyttelse ved i højere grad at udnytte interne jord-plante-genbrug af kvælstof og i mindre grad være afhængig af ekstern tilførsel af kvælstofgødning", siger Diego Abalos, der er leder af det nye projekt.

Spørgsmålet er: Hvilke kombinationer af efterafgrøder er optimale – eller rettere, hvilke kombinationer af egenskaber er optimale?

Forsøg med græsser, bælgplanter og kål

De egenskaber, som forventes at være vigtige for kvælstofudnyttelse, er dem, som er forbundet med højt udbyttepotentiale og omfatter strukturelle, morfologiske og fysiologiske egenskaber. Det vil sige fx bladareal, rodlængdetæthed og symbiotiske forhold til fx visse gavnlige svampe som de såkaldte arbuskulære mykorrhiza-svampe.

Forskernes mål med projektet er i sidste ende at komme med forslag til en optimal, egenskabsbaseret kombination af efterafgrødearter, der øger kvælstofudnyttelse i systemer med efterafgrøder og lave gødskningsniveauer.

I projektet vil hovedafgrøderne i sædskiftet vil være majs og vårbyg.

Efterafgrøderne vil være forskellige græsser, bælgplanter og kål (brassica), der alle spænder over mange egenskaber, der vedrører anskaffelse af næringsstoffer, biologisk kvælstoffiksering, udsondring fra planterødder, og symbiose med arbuskulære mykorrhiza-svampe.

sbu