ArkivfotoDebatten om vandløb og forsumpning af marker er for unuanceret. Blandt andet glemmer man at ældre dræn kan være udtjente og underdimensionerede i forhold til nutidens nedbør. Det skriver forskerne Søren Munch Kristiansen og Brian Kronvang fra Aarhus Universitet i et debatindlæg på Altinget.
»Fokus alene på vandløbene uden at inddrage dræn og jorden, bliver fagligt meget ensidige,« skriver de.
De peger på at dimensioneringen af mange drænsystemer er gamle og fra en tid med mindre nedbør.
»Derfor er drænene mange steder ikke designet til effektivt at aflede så meget regnvand, som der falder i dag, og det uanset udformningen af vandløbene nedstrøms.«
Mere regn
Der falder i dag cirka 100 millimeter mere nedbør årligt end for 100 år siden. Meget af den ekstra nedbør falder endda om efteråret og vinteren, hvor vandet ikke bliver optaget af planter, men løber lige ud i vandløbene.
Derfor kommer det ikke bag på dem, at marker med gamle dræn har problemer i dag. Præcis, hvor de gamle, underdimensionerede dræn ligger, tør forskerne ikke sige noget om.
I en rapport til Naturstyrelsen fra 2013 skønnede de, at cirka 400.000 hektar landbrugsjord manglede omdræning. Det svarer til cirka 14 procent af det danske landbrugsareal, men er nok et lavt skøn. For i en opgørelse fra 1972 var det samlede areal med behov for dræning mere end 500.000 hektar heraf cirka 400.000 hektar med behov for omdræning, og cirka 100.000 hektar som aldrig var blevet drænet, påpeger de.
Udredning
Inden vandløbene bliver »udråbt som skurken« bag forsumpning af landbrugsjord efterlyser forskerne en udredning. Den skal vise, hvor drænene ligger, hvor grundvandsstanden er steget og hvordan drænenes tilstand så man kender behovet for omdræning. Endelig skal man se på effekten af at lavbundsjorde har sat sig, mener de.
Kommentarer