Forskere puster nyt liv i glyphosat-debat - men hvorfor hører de ikke fagfolk?

Selv skånsom brug af glyphosat fører til at vilde planter op til 10 meter fra marken får færre blomster. Ligesom nogle af planterne blomstrer senere end normalt. Det går ud over bier, sommerfugle og andre insekter, som har blomster som fødegrundlag.

Det er Ingeniørens konklusion på et forskningsprojekt som Aarhus Universitet har gennemført, som et led i Miljøministeriets pesticidforskningsprogram.

Konklusionen blev bragt med overskriften: ’Dansk Forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne’.

Danmarks Naturfredningsforening holdt sig heller ikke tilbage, og bød ind med overskriften: ’Forsker: Roundup skader vild natur og insekter - også længe efter sprøjtning’.

Forkerte dyser og for meget vind

Problemet er blot, at resultaterne fra forskningsprojektet ikke nødvendigvis dækker hele sandheden. Derfor mener Seges, at konklusionen fra forskningsprojektet er trukket for hårdt op.

Det begrunder Seges med, at de betingelser som forsøgene er udført under, ikke er retvisende for praksis ude hos landmændene.

Blandt andet peger Seges på, at der i forsøget er kørt med lavdriftsdyser ISO 02 med et tryk på tre bar, og ikke kompakte luftinjektionsdyser, som mange landmænd kører med, når de sprøjter med glyphosat.

Derudover er der i forsøget sprøjtet ved en vindhastighed på 4,5 meter pr. sekund. Det er mere end de tre meter pr. sekund, der anbefales som god landmandspraksis.

Ærgerlig disskusion

Det er ikke mange uger siden, landbruget fik tæsk for at være for tæt på forskerne i den omstridte rapport om oksekød.

Miljøstyrelsens rapport om sprøjtning med glyphosat er et godt eksempel på, at forskerne kan have fordel af at sparre og rådføre sig med folk med specialviden.

I dette tilfælde kunne det have været Seges.

Seges har specialviden om, hvad godt landmandskab er, og hvilke dyser der egner sig bedst til en given opgave i marken.

Seges er tilmed i god kontakt med landmænd og planteavlskonsulenter, som ved hvad der kan lade sig gøre i praksis, og hvilke udfordringer forskellige løsninger giver.

Sparingen og rådføringen er naturligvis en balance. En balance som i flere tilfælde har vist sig svær at finde.

Det er nemlig uendelig vigtigt, at vi som borgere kan have tillid til forskningen. Ligesom der er vigtigt, at forskningen foregår på et så kvalificeret grundlag som muligt.

Forskningsprojektet fra Miljøstyrelsen er et eksempel på, at resultatet kunne have faldet anderledes ud, hvis der var kørt med andre dyser og under mere vindstille forhold.

Forskningsprojektet er også en alvorlig påmindelse om de konsekvenser brugen af glyphosat og andre ukrudtsmidler kan have for den omgivende natur.

Det understreger vigtigheden af, at der ved sprøjtninger i marken bruges den bedst egnede teknik, og at der kun køres, når vejrforholdene er til det.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.