Forskere: Skifte til majs fremfor hvede mindre attraktivt end ventet

Forskerhold med dansk deltagelse undersøgte, om det er varme eller tørke, der fremover udgør den største risiko for majs og vinterhvede i Europa.

"Med klimaforandringerne vil tørke blive et større problem end varme i Europa, og tørke er et større problem for majs end for hvede.

Det betyder, at det bliver mindre attraktivt end forventet for danske landmænd at skifte fra hvede til majs i takt med at klimaet bliver varmere."

Sådan lyder den korte version af konklusion på en undersøgelse gennemført af et europæisk forskerhold med deltagelse af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, og ledet af Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research. 

Resultatet er netop publiceret i Nature Communications, skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på deres hjemmeside.

Værdifuld viden for landmænd og forædlere

Forskerholdet undersøgte, om det er varme eller tørke, der fremover udgør den største risiko for majs og vinterhvede i Europa.

Forskerne inddrog viden om plantefysiologi for at vise – for første gang nogensinde i stor skala – hvad det er ved høje temperaturer, der forårsager udbyttetab.

Med viden om, at det især er tørke, der bliver et problem, kan landmænd og planteforædlere bedre tage de rigtige forholdsregler med hensyn til valg af afgrøder og udvikling af nye sorter, dyrkningssystemer samt vandingssystemer.   

Varme- og tørkestress bekæmpes forskelligt

Det kan måske forekomme mærkeligt at adskille varme fra tørke, da der i Europa normalt er meget tørt i marken, når det har været meget varmt i en periode. Det er dog meget vigtigt at skelne.

Planternes beskyttelsesmekanismer mod tørkestress er nemlig nogle andre end dem planterne bruger mod varmestress. Forskerne fandt således, at det i høj grad er den tørkestress, der opstår som følge af varmen, der er problemet for afgrøderne.

"Ved at forstå, om det er varme eller tørke, der udgør den største risiko for de enkelte afgrødetyper, kan landmænd og planteforædlere bedre udvikle og vælge de bedste egnede sorter og den rette dyrkningspraksis," siger en af artiklens forfattere, sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Forskerne anvendte et ensemble af 10 forskellige modeller til at beregne, hvor meget henholdsvis varme og tørke bidrager til udbyttetab i vinterhvede og majs.

For at verificere, at modellerne gav et korrekt billede, sammenlignede de modelresultater med udbyttedata fra 1984 til 2009. Hermed kunne forskerne sætte tal på, hvor meget de forskellige klimatiske faktorer havde bidraget til variationen i udbyttet i denne 25-årige periode.

Derefter brugte forskerne modellerne til at forudsige udbytter frem til 2050 for både hvede og majs.

Især majs kommer under pres

Fortsætter landbruget med at anvende de nuværende sorter under samme dyrkningsforhold som nu, vil klimaforandringer som helhed føre til udbyttetab i majs og stigende udbytte i hvede.

Varmestress vil i gennemsnit for hele Europa ikke være et problem for afgrøderne, hvis der falder tilstrækkeligt regn, mens tørkestress udgør især et problem for majs.

I år med lave udbytter vil tørke være et problem for både majs og hvede, og der vil ikke være hjælp at hente fra øgede niveauer af CO2 – som ellers kan gavne udbyttet, når der ikke er tørke.

Faktaboks

Fremtidens klima og planteproduktion

  • Fremtidens klima i Europa bliver præget af flere hedebølger og mere udbredt tørke
  • Begge dele vil udfordre afgrøderne, men især tørke er et problem, og problemet er størst for forårssåede afgrøder som fx  majs
  • Efter sommeren 2018 kan vi allerede fornemme, hvordan fremtidens sommerklima bliver: masser af varme og alvorlig tørke – med afgrøder, der visner hen
  • Risikoen for at opleve en sommer som denne stiger fremover som følge af klimaforandringer, så landbruget skal finde afgrøder, der bedre kan tåle de nye forhold

Kilde: DCA

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.