Hvad betyder tidspunktet for etablering af efterafgrøder for kvælstofudvaskningen?
Sådan lyder det konkrete spørgsmål, som forskere ved Aarhus Universitet søger svar på i et nyt markforsøg ved Foulum på vegne af Landbrugsstyrelsen.
Et svar på spørgsmålet er særligt aktuelt, efter at sommerens tørke og tørre jord betød, at landmændene i år fik dispensation med en frist til 3. september til at etablere efterafgrøder mod normalt 20. august.
Såning på fire tidspunkter
I markforsøget er honningurt, olieræddike og korn (havre) etableret på fire forskellige tidspunkter: 10. august, 20. august, 30. august og 7. september. Til sammenligning har forskerne etableret to slags græs, ukrudt/spildfrø samt ubevokset jord.
Seniorforsker Elly Møller Hansen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet forventer at se forskel på N-udvaskningen, alt efter hvornår efterafgrøderne etableres:
"Vi vil som udgangspunkt forvente, at der er større udvaskning, når efterafgrøder bliver sået senere end 20. august. Omvendt vil vi også se på, om tidligt etablerede efterafgrøder vil kunne have en større effekt, som så fx skal have en højere værdi og tælle mere i regnskabet," siger Elly Møller Hansen.
Efterafgrøderne i forsøget bliver også bedømt for deres dækningsgrad, som indgår i den såkaldte trappemodel, der bruges ved kontrolbesøg.
Forsøg med nye efterafgrøder
I et andet forsøg arbejder forskerne på at finde mulige nye efterafgrøder, der er effektive til at optage kvælstof.
Det sker i samarbejde med en referencegruppe, som Landbrugsstyrelsen har nedsat – med repræsentanter fra bl.a. Miljøstyrelsen, Seges, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening.
I gruppen får medlemmerne mulighed for at komme med indspil til, hvilke arter der skal testes af forskerne. Efterfølgende får gruppen lejlighed til at bedømme resultaterne.
Relaterede artikler
Kommentarer