Forskning afslører skjulte tab: Dårlig dræning koster 25 procent udbytte

Udbyttetabet ved dyrkning af korn på dårligt drænede arealer, som ikke kan konstateres med det blotte øje, kan være 25 procent. Det viser et helt nyt studie, der har fulgt dræningsforholdene i de samme marker.

Af Jakob Ulstrup, planteavlskonsulent, LMO

Dårlig dræning kan koste op mod 25 procent af udbyttet i både vinterhvede og vårbyg.

Det er hovedresultatet i et Ph.D.-projekt, der netop er blevet præsenteret af Kasper Jakob Steensgaard Jensen, Ph.D. ved København Universitet.

I projektet, der har varet syv år, har han undersøgt langtidseffekterne af dræning i tre forskellige danske marker, der er blevet dyrket på helt normal vis.

På de tre lokaliteter, Tokkerup ved Faxe på Sjælland, Taastrup ved København og Seggelund ved Christiansfeldt i Jylland, er grundvandsstanden i brønde i forsøgsarealet målt løbende.

Jordtypen, karakteriseret ved overjorden (pløjelaget), har været JB 3 (Taastrup) og JB 5, 6 og 7 (Tokkerup og Seggelund).

Langtidsstudiet giver derfor en bred repræsentation af forskellige jordtyper og lokaliteter, og dermed nedbørsmængder. Det regner typisk mere end 900 mm årligt ved Christiansfeldt, mens tallet for Taastrup er 600 mm.

Skjulte tab

Alle tre forsøgslokaliteter har haft to karakteristika, der har gjort dem velegnede til studiet i dræningens betydning for udbytterne i korn:

  • De er alle drænet med tegldræn for mere end 50 år siden, og
  • Der har været et tydeligt og identificerbart veldrænet område i marken såvel som et dårligt drænet område i marken.

Fastholdelsen af normal dyrkningspraksis på markerne har gjort det muligt at sammenholde udviklingen i grundvandsstanden henover årene med det høstede udbytte.

Resultaterne er derfor uvurderlige for dansk planteavl, fordi de ikke blot slår fast, at dræning giver merudbytte, de sætter også tal på.

Det er samtidig vigtigt at bemærke, at der på intet tidspunkt blev observeret synlige symptomer på dårlig dræning, i form af hæmmet plantevækst eller lignende. Udbyttetabene var helt usynlige i sæsonen. 

Ingen effekt af ekstra kvælstof

Som en del af forsøget blev kvælstoftildelingen varieret, for at undersøge, om et eventuelle udbyttetab i virkeligheden skyldes dårligt kvælstofoptag på dårligt drænede arealer.

Denne sammenhæng blev dog ikke fundet, så udbyttetabet må forklares som en kompleks konsekvens af samspillet mellem en række fysiske, kemiske og biologiske faktorer i jorden, der påvirkes af jordens vandindhold.

Derfor kan man heller ikke kompensere med ekstra kvælstof, hvor drænene er dårlige.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.