Arkivfoto.Af Randi Routh Becher, planteavlskonsulent, LandboNord
Det er nu mange græsefterafgrøder kommer i jorden, men hvad er hvad, når det kommer til om de tæller med som MFO-, husdyr-, pligtige- eller målrettede efterafgrøder?
Denne guide opsummere de forskelle, der er mellem efterafgrøderne, og hvad du skal være opmærksom på, når du har efterafgrøderne i din mark.
MFO-efterafgrøder
Dit MFO-græsudlæg skal du senest have etableret 31. maj i de fleste afgrøder. I majs skal efterafgrøden senest etableres d. 30 juni.
I år skal du være særligt opmærksom på, at MFO-udlæg har sprøjteforbud indtil otte uger efter høst.
MFO–græsudlæg kan afgræsses, dog skal der stadigvæk været et veletableret plantedække efter afgræsning.
Pligtige efterafgrøder
Vi kan også kalde dem de gode gamle efterafgrøder.
De er den type af efterafgrøder, vi har kendt længst. Som den eneste efterafgrøde kan du sætte dem i ”banken”. Hvis du har et overskud det ene år, kan bruge af dem året efter.
Målrettede efterafgrøder
Antallet af målrettede efterafgrøder i Danmark er fordelt efter ID15 oplande. Det er områder, hvor der er vurderet et ekstra behov for at etablere efterafgrøder, som skal reducere kvælstofudvaskningen fra markerne.
Du skal være særligt opmærksom på at etablere dine efterafgrøder i det opland, hvori du har søgt dem. Hvis du ikke gør det, medfører et træk i din kvælstofkvote det efterfølgende år.
Overvejer du derfor at kvitte de målrettede efterafgrøder på en eller flere af dine marker, er det en god idé at tage kontakt til din planteavlskonsulent og høre om der vil være konsekvenser.
Husdyrefterafgrøder
For husdyreftergrøderne gælder der samme krav som for pligtige efterafgrøder.
Sådan etablere du dine eftergrøder og græsudlæg i foråret
Dine græsefterafgrøder og græsudlæg kan etableres nu.
Et godt resultatet kommer med etableringsmetoden. I LandboNord ser vi at et godt kløvergræsudlæg oftest opnås ved at støve din gamle Nordsten-såmaskine frem fra gemmerne.
Det kan virke som et tilbageskridt i teknologien for nogle, men de resultater, vi ser, er, at kløveren får en bedre etablering med denne metode, og når landmanden selv tager tiden til at få kløverfrøene placeret i den rette dybde.
Skal du have sildig rajgræs som græsefterafgrøde er der dog ingen hindring for at gøre brug af nutidens såmaskiner. De giver fine græsefterafgrøder, og er du tidspresset, er det helt klart at anbefale at få en maskinstation til at klare opgaven for dig.
Relaterede artikler
Kommentarer