Foruroligende: Resistens i marken rykker tættere på

Udviklingen i resistent ukrudt i England er foruroligende - og giver et praj om, hvad der venter danske planteavlere i fremtiden.

I England er det ikke usædvanligt, at landmænd må opgive dyrkning af vintersæd, fordi resistent ukrudt vil kvæls afgrøden.

Så slemt er situationen endnu kun ganske få steder i Danmark. Men situationen i England er et varsel på, hvad der kan vente danske planteavlere i fremtiden.

I Danmark er agerrævehale resistent i hver tredje mark. Italiensk rajgræs er resistent i hver sjette mark. Fuglegræs er ofte resistent mod ALS-hæmmere. Kamille er også ALS-resistent i en del marker.

Løsningen er et varieret sædskifte medvekslen mellem forskellige afgrøder, vår- og vintersæd samt en målrettet bekæm, pelse af ukrudt med midler, der har en anden virkemekanisme, end den ukrudtet har udviklet resistens over for.

Roundup eller glyphosat har i mange tilfælde været en god bagstopper for det resistente ukrudt. Men dels er der fra politisk side stor modstand mod brugen af glyphosat. Dels er der også flere steder problemer med ukrudt, som har udviklet resistens eller nedsat følsomhed over for glyphosat.

I England er der således fundet nedsat følsomhed over for glyphosat i tre ud af 35 populationer af gold hejre.

I Italien er der også eksempler med rajgræs, der er resistent over for glyphosat.

Med udsigt til et langt mindre udvalg af pesticider i Danmark i fremtiden er der således al mulig grund til at tage problematikken med resistens alvorligt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.