Jacob Vestermark, Stenbogård ved Odense. Følg dyrkningen af frøgræs på bedriften frem til høst i magasinet Frøavleren, der er medlemsblad for L&F Frøsektionen. Foto: John ChristensenPå Stenbogård lidt uden for Odense er ejerne rigtig glade for frøgræs.
Det fortæller Jacob Vestermark, der sammen med sin far ejer bedriften, og er ny dagbogsskribent for Frøavleren, som er medlemsblad for L&F Frøsektionen.
Efter færdiggjort uddannelse på landbrugsskole har han siden 2016 arbejdet på Stenbogård.
- Vi havde frøgræs en enkelt sæson for år tilbage, men på fast årlig basis har vi dyrket frøgræs siden 2015. Vi begyndte med alm. rajgræs og senere kom strandsvingel til, fortæller Jacob Vestermark.
Netop de to arter er på årets høstmenu for bedriftens nye Claas Lexion 880 mejetærsker, der skal æde sig gennem 55 hektar 1. års alm. rajgræs og 52,5 hektar 1. års strandsvingel.
Frøgræsset bliver altid lagt ud i vårbyg og uden forudgående pløjning.
- Vi har etableret en praksis, hvor vi dybdeharver ved såning af efterafgrøden, og det fungerer som en pløjning, forklarer Jacob Vestermark.
Efterafgrøden bliver i november nedvisnet med 1,5 kg Powermax og derefter overkørt i frostvejr med en tallerkenharve. I foråret nedvisnes efterafgrøden igen med 1 liter Glyphomax, inden en overkørsel med tallerkenharve etablerer såbedet.
For at holde igen med glyphosat bliver der holdt nøje øje med ukrudtstryk og græsukrudt, og en pløjning er stadig en mulighed. Desuden bliver korn ikke nedvisnet.
Læs mere om bedriften i det nye nummer af Frøavleren, der udkommer tirsdag 21. februar. Du kan også følge med i dyrkningen af frøgræs å Stenbogård hele vejen frem til høst i de kommende numre af Frøavleren.
Relaterede artikler
Kommentarer