Frontløberne graduerer nu også gylle - men pas på snubletråde

Præcisionsjordbrug og gradueret tildeling af næringsstoffer med handelsgødning nyder stor fokus i disse år. Ikke mindst på grund af muligheden for at bruge præcisionsjordbrug som alternativ til efterafgrøder.

Det næste oplagte skridt er at få gyllen med, så den også udbringes gradueret efter tildelingskort - og det har enkelte landmænd og maskinstationer allerede så småt taget hul på i år.

Graduering og online N-måling

Den optimale løsning er selvfølgelig, hvis man under hele kørslen kan lave en online måling af kvælstofindholdet i gyllen, så man kender variationen i den udbragte gylles N-indhold.

På den måde vil man enten kunne ensarte den mængde kvælstof man tildeler  pr. hektar over hele marken. Eller få en meget mere præcis graduering af kvælstof ud fra markens biomasse.

For der er ingen tvivl om, at indholdet af kvælstof i gyllen varierer rigtig meget - også selvom man omrører gyllen omhyggeligt inden udbringning.

Teknologien til online målinger af gyllens N-indhold er dog endnu ikke klar. Der bliver arbejdet på sagen - men indtil teknikken er færdigudviklet og præcis nok - er man nødt til at nøjes med at graduere gyllemængden ud fra et gennemsnits N-indhold pr. ton - som selvfølgelig skal måles via analyser.

Og det er da også det, de første pionerer på området gør lige nu.

Oplagt sted at starte

En sted at starte kunne være at give mindst gylle i lavninger og mest på de høje områder af marken.

Det kan også kombineres med at graduere gyllen efter afgrødens biomasse - enten biomassen fra foråret, fra efteråret eller fra sidste forår - afhængig af hvlken afgrøde det er og hvor langt afgrødens vækst er, når man graduerer gyllen.

På den måde skulle man gerne kunne målrette gyllen efter afgrødens behov - og det kan så senere følges op af en gradueret tildeling af handelsgødning for at få udjævnet de sidste forskelle.

Man skal dog være opmærksom på, at visse områder i marken kan blive snydt for fosfor og kalium, hvis man kun tildeler NS-gødning sammen med gylle - som mange gør.

Man vil også kunne graduere gyllen ud fra fosfor-målinger i jordprøver. Det er især oplagt, hvis man har meget gylle, og primært tildeler sin fosfor med gyllen - og har brug for at få udjævnet P-tallene i jorden. Det kunne så følges op af en senere gradueret N-gødskning med handelsgødning.

Det er ret kompliceret

Det lyder jo umiddelbart forholdsvis simpelt. Men det er det langt fra.

Først og fremmest skal man have teknikken til at spille, og sikre sig at gyllen rent faktisk også bliver tildelt, som tildelingskortet siger. De fleste husker vist stadig, hvor lang tid det tog at få maskiner og udstyr til at snakke sammen i graduering af handelsgødning.

Men der er også et andet problem.

For gyllen indeholder jo ikke kun kvælstof - men også fosfor, kali og andre næringsstoffer. Og hvem siger, at der i de områder med størst behov for kvælstof også er det største behov for fosfor og kali. Måske er der netop her et ret lille P-behov. Man risikerer let, at behovene for de enkelte næringsstoffer stritter i hver sin retning.

Den problematik er noget af det, der skal fokus på, hvis graduering af gylle skal vinde frem.

Gradueret gylle som alternativ til efterafgrøder

Fuldgødsker man sin vårsæd med gylle, vil graduering af gyllen være den eneste måde at omfordele kvælstof og andre næringsstoffer på.

Muligheden kunne måske endda åbne op for at bruge graduering af gylle som alternativ til efterafgrøder på bedrifter, der ikke kan bruge den nuværende præcisionsordning i deres vårsæd i dag, fordi de netop fuldgødsker med gylle.

Endnu er det mig bekendt ikke en mulighed i ordningen i dag at graduere med gylle i stedet for handelsgødning - som alternativ til efterafgrøder. Men det er da helt oplagt, at det bliver en mulighed.

Hermed sendes derfor en opfordring afsted til Landbrugsstyrelsen, om at de snarest muligt medtager graduering af gylle som et alternativ til efterafgrøder.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.