Frostskadet majs skal høstes hurtigt

Visne majsblade er meget modtagelige over for svampeangreb. Majs skal derfor bjerges senest tre-fire dage efter frost.

Majsblade, der er visnet på grund af frost, er meget modtagelige over for svampeangreb. Derfor gælder det om at få majsen bjerget hurtigst muligt efter frost«.

Sådan var meldingen fra Michael Troelsgaard, planteavlskonsulent hos Sagro, efter weekendens to nætter med nattefrost.

Han tilføjer, at majsen på nogle lokaliteter ikke har taget skade. På andre lokaliteter er det kun de øverste blade på majsen, der har taget skade, mens frosten på de hårdest ramte lokaliteter stort set har fået alle majsens blade til at visne.

Vurder frostskader

»I majs, som høstes som helsæd, falder fordøjeligheden meget i de visne blade, så meget, at bladene kan betragtes som fyldstof«, siger Michael Troelsgaard.

Han opfordrer derfor til, at frostramte marker høstes senest 3-4 dage efter frost og inden regn.

Samtidig pointerer han, at man ved fodring med frostramt majs skal være opmærksom på, om der er toksiner i ensilagen som følge af frosten.

På marker, hvor majsen skal høstes som kolbemajs, vil der ifølge Michael Troelsgaard stadig blive lavet stivelse, så længe der er grønne blade på majsplanten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.