Frugtavler frygter nattefrost i april og maj - gav katastrofehøst i 2019

Frugtavlere og frilandsgartnere krydser for tiden fingre for, at nattefrosten i løbet af de næste par uger slipper sit greb i foråret, så frugttræernes knopper trygt kan springe i blomst.

Sker det ikke, risikerer frugtavlerne en katastrofehøst som sidste år, hvor frost helt hen i maj gjorde kål på store dele af de danske blommer, æbler og kirsebær.

Det siger Ib W. Jensen, formand for Fyns Familielandbrug, der dyrker en lang række specialafgrøder, både frugt, bær og grønsager.

Mirabeller fik frost

"Mirabellerne er allerede frosset, fordi de blomstrer nu. Dem sælger vi jo ikke, men vi frygter, at vi for de ’rigtige’ blommer kan ende i en situation som sidste år, hvor vi for første gang i de 30 år, jeg har været med, ikke solgte et eneste kilo blommer", siger Ib W. Jensen.

"Det var fordi vi havde nattefrost så mange gange, at samtlige sorter blev ramt, selvom de blomstrer på forskelige tidspunkter".

Blomstrer i maj

Det er ikke frosten i sig selv, der er det værste, understreger Ib Jensen.

Problemet er, hvis dagene er lune og solrige og temperaturen så falder meget om natten.

"Vi kan se, at blomsterknopperne begynder at svulme, så hvis vi får ret mange dage med 12-14 graders varme, så springer de ud. Og hvis de så får et ordentligt dunk af frosten om natten - så går det galt", siger Ib W. Jensen.

Glacerer kartoflerne

Ib W. Jensen forsøger selv at skærme sine tidlige kartofler og ærter ved ’glacere’ dem med is.

"Jeg står op før frosten kommer, og så kører jeg og sprøjter vand ud over dem til frosten er væk. Det kan godt tåle at blive glaceret af is ved nul grader - men minusgrader tåler de ikke".

Blomstrer tidligere

Efter mirabellerne er rækkefølgen for blomstringen af frugttræerne blommer og kirsebær, og hvor de førhen blomstrede i maj, sker det nu allerede i april.

"Så hvis det bliver lunt vejr om dagen og frostvejr om natten, går det galt, for så gror de om dagen og får frost om natten".

Ib W. Jensen er dog endnu ikke pessimist, så længe nattefrosten modsvares af dagtemperaturer på 5 grader som netop nu.

"Så tror jeg nok, det går".

Har skåret i jordbærrene

Ib W. Jensen har tidligere gjort brug af mange sæsonarbejdere på sin bedrift, - bl.a. havde han en del vietnamesiske plukkere, som han var glad for.

Men det endte med at blive for tidrøvende med de mange udenlandske sæsonarbejdere, for der var meget administrativt bøvl med skattevæsenet, når ansatte trods skattekortet ikke syntes, de havde fået den samme behandling af SKAT.

"Vi havde rigtig meget arbejde med at rede trådene ud for dem, der skulle have penge tilbage, og det er bare blevet værre med årene. Samtidig har jeg mit byrådsarbejde at passe", siger Ib Jensen, der sidder i Assens Byråd for Venstre.

Sidder videre som formand

Ib W. Jensen har samtidig fået forlænget spilletid som formand for Fyns Familielandbrug, fordi generalforsamlingen har måttet udsættes på grund af corona-restriktionerne.

Summa-summarum har han og ægtefællen Eva i år valgt at skære meget ned på jordbær-arealet og sæsonarbejdere.

Der skal kun høstes, hvad de kan sælge i gårdbutikken.

Kun få sæsonarbejdere

Derfor hører Ib W. Jensen heller ikke til dem, der går og gruer for at mangle arbejdskraft.

"Vi har aftalt med et par litauere, at de kommer og plukker jordbær. Vi håber, de kan nå frem, selvom det godt kan blive et problem for dem at komme frem, da de plejer at tage Kiel-færgen".

Ib Jensen har ingen tiltro til, at han alternativt vil kunne hyre dansk arbejdskraft.

"Der er ingen danskere, som vil have den slags arbejde. De vil gerne køre traktor, men håndarbejdet, det får du dem ikke til".