Frugtavlere frygter pesticidfokus skaber frygt for æbler

At spise et æble med små mængder pesticider på skrællen er langt sundere, end det er at lade æblet ligge, fordi man frygter sundhedsskadelige konsekvenser af den saftige frugt, lyder budskabet fra Dansk Gartneri. 

Regn spreder pesticider fra landmændenes marker til æbler, viser måleresultater fra blandt andet Risø. 

Men det er ganske ufarligt, mener et brancheudvalg for frugt og grønt i Dansk Gartneri.

"Mængden er så lille, at det ikke er skadeligt, og det er langt bedre at spise nogle æbler," siger udvalgets sekretær, Jens Jensen Hass, og tilføjer: 

"Vi er bange for, at man får den negative vinkel, så folk tror, det er farligt at spise æbler. Det er ret træls, for det handler om, at folk skal spise nogle flere æbler, fordi det faktisk er sundt."

Meget små mængder af stoffet prosulfocarb på æblers skræl betød for to år siden, at store partier økologiske æbler blev kasseret.

Prosulfocarb bruges af landmænd til at bekæmpe uønsket græs på markerne. 

Sprøjtegiften er ikke godkendt til æbleavl, og fundet af gift på frugterne i kontrol betyder, at de skal kasseres - uanset om det er økologisk eller konventionel avl. 

"Så det er et lige så stort problem for de konventionelle avlere, for midlet er ikke godkendt til æbler, siger sekretariatschef i Dansk Gartneri," Torben Lippert.

Han peger på, at udfordringen ligger i systemet, der sætter grænseværdien ved det laveste niveau, der kan spores, hvis sprøjtegiften ikke er godkendt til den pågældende produktion. 

Det betyder, at bare man kan spore en sprøjtegift fra eksempelvis kornproduktion i en æbleavl, så skal æblerne kasseres. 

Hvis midlet derimod er godkendt, er grænseværdien typisk højere, da man har gennemtestet eventuelle sundhedskonsekvenser af stoffet. 

Det er ikke kun æbleavl, som kan blive ramt af prosulfocarb. 

"Teoretiske set kan det ramme alt, hvad der må være af afgrøder i efteråret," siger Torben Lippert. 

Ifølge Dansk Gartneri er der foreløbigt ingen meldinger om kasserede æblepartier i år. Sidste år var der et enkelt tilfælde i en egenkontrol, mens der i 2013 var større mængder, som måtte smides ud. 

/ritzau/