Frygtet skadegører i kartofler breder sig i Sverige

Den frygtede skadegører i kartofler, rodgallenematoden, blev fundet første gang i Sverige i en mark med stiveleseskartofler i Blekinge i efteråret 2017.

Nu har rodgallenematoden bredt sig i Sverige, viser nye jordprøveudtagninger af Jordbruksverket, svarende til Landbrugsstyrelsen - og der er endda fundet yderligere en art af skadegøreren, skriver netavisen Jordbruksaktuellt.

Første tilfælde i 2017

Det første tilfælde blev fundet i Blekinge i efteråret 2017, og i foråret fandt man tilfælde nummer to i en mark med gulerødder ved Kristianstad i det nordlige Skåne. I begge tilfælde var der tale om arten Meloidogyne chitwoodi.

De pågældende avlere har indført forskellige tiltag for at mindske spredningen. Jordbruksverket fandt da heller ikke yderligere spredning i sommerens jordprøveudtagninger, men i efteråret har der så været bonus igen på nabomarkerne til de tidligere fund.

Det viser sig nu, at rodgallenematoderne også optræder i nabomarker - og mere overraskende er der nu også fundet en art nummer to, nemlig Meloidogyne fallax.

 "Vi må nu vurdere de nye resultater. De to arter af rodgallenematoder ligner hinanden, men at vi har flere arter og at nematoderne spreder sig over et større areal kan have betydning for hvilke forholdsregler, der  skal tages", udtaler Carin Bunnvik fra Jordbruksverket.

Nematoderne og deres æg kan spredes, når maskiner arbejder i forskellige marker. De svenske myndigheder tager spredningen af rodgallenematoder meget alvorligt, eftersom de er svære at slippe af med, når de først er dukket op.

Ifølge svensk lov skal rodgallenamatoder bekæmpes, og jord og plantedele fra inficerede marker må ikke flyttes uden tilladelse fra Jordbruksverket.

Rodgallenematoden Meloidogyne chitwoodi er tidligere fundet i en række lande som Holland, Belgien, Tyskland, Portugal, Tyrkiet og Frankrig.  Den anden art, Meloidogyne fallax, er tidligere fundet i Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Storbritannien.

Ingen sortsresistens

Ingen af de to arter er fundet i Danmark, og landskonsulent i kartofler Lars Bødker, Seges, betegner det som bekymrende, at disse to karantæne-skadegørere nu spreder sig i Sverige så tæt på danske grænser.

"Vi skal se på de svenske fund med stor bekymring. At der nu er fundet to arter kan tyde på at rodgallenematoder forekommer hyppigere i Sverige end forventet.

Begge to arter af rodgallenematoder, de har fundet i Sverige, er såkaldte karantæne-skadegørere i Danmark, det vil sige at de ikke må findes på bedriften, og bliver de konstateret skal der iværksættes en afgrænsning og bekæmpelse", fortæller Lars Bødker.

I Danmark er der hidtil kun fundet én art af rodgallenematoder, M. hapla, og den er ikke på karantænelisten.

Lars Bødker oplyser, at der ikke er sortsresistens for rodgallenematoder.

Det eneste danske avlere kan gøre for at forsøge at forebygge indslæbning af rodgallenematoder, er derfor at bruge certificerede læggekartofler, som dyrkes på arealer, hvor skadegøreren ikke må forekomme.

Angriber mange værtsplanter

Lars Bødker fortæller, at rodgallenematoder er såkaldet polifage, det vil sige at de angriber mange værtsplanter blandt de dyrkede afgrøder, men også mange ukrudtsarter.

Kartofler opformerer nematoderne, mens byg, hvede, havre, majs, sukkerroer, ærter og forskellige græsser vedligeholder smitten.

Af ukrudtsarter overlever nematoderne på eksempelvis hyrdetaske, agertidsel, hundegræs, brandbæger, sort natskygge, håret natskygge og svinemælk.

Afgrøder som cikorie, lucerne, bønner, hør samt olieræddike som efterafgrøde opformerer ikke nematoderne.

Nematoderne har derfor mange værtsplanter, og de kan i øvrigt leve mere end ét år uden værtsplanter.

Nematoderne har behov for planterødder for at overleve. Braklægning uden plantedække vil reducere bestanden med op til 95 procent inden for et år.