Agerhøne. Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.Billede 1 af 2
Conservation Agriculture, altså dyrkningssystemet, hvor man ikke bearbejder jorden, tyder på at fremme antallet af agerhøns og visse andre fugle.
Det viser forsøget Grønne Marker og Stærke Rødder’ som har holdt øje med forekomsten af agerhøns og andre fugle på og omkring Knudstrupgård ved Sorø, der har været drevet med Conservation Agriculture (CA) i en årrække, skriver Jens Ljungmann Pedersen
Vildt- og naturkonsulent i Danmarks Jægerforbund og Henrik Wejdling, næstformand i Dansk Ornitologisk Forening på JAaktuelt.dk
Meget tyder på, at CA har betydning for levevilkårene for agerhøns, og at der er flere insekter at leve af for agerhønsenes kyllinger.
Med CA er der også konstant plantedække, og det spiller også en vigtig rolle.
Agerhønsene søger dækning i markerne, og i februar marts er det navnlig vinterrapsmarker og CA-marker med vintersæd, der har plantedække. Stubben fra året før og delvis nedbrudt halm udgør en god camouflage for fuglene.
Der er cirka dobbelt så mange agerhøns i CA-markerne som i marker med reduceret jordbearbejdning, som er en smule bedre end pløjede marker.
Også stormmåge, råge, landsvale, stær, solsort, skovspurv, sanglærke og hvid vipstjert foretrækker marker dyrket efter CA-principperne, viser undersøgelsen.
Optællingerne i ”Grønne marker – stærke Rødder” bekræfter en præference for CA-marker hos agerhøne og flertallet af det åbne lands øvrige fuglearter. Især dem, der er afhængige af insekter i yngletiden og af jordboende arter og uden for yngletiden af ukrudtsfrø og spildkorn.
Relaterede artikler
Kommentarer