"I år skal jeg have 180 hektar efterafgrøder. Jeg har noget frøgræs, som skal lægges om. Det tæller som efterafgrøde, så jeg har etableret 150 hektar efterafgrøder i år", fortæller Klaus Løjtved, som driver 650 hektar på Sydfyn.
Han tilføjer, at han har marker med væselhale og agerrævehale, så han er meget opmærksom på ikke at så for tidligt på disse marker.
På marker på stiv og kold jord sår han vinterhvede efter vinterraps tidligt, hvis han kan lave et godt såbed.
Men markerne skal være fri for græsukrudt.
I år har det været tydeligt, at der har været størst problemer med golde og sorte hvedeaks på de tidligst såede marker.
Tidlig såning er derfor ikke en del af efterafgrøde-strategien.
"Sår jeg tidligt på nogle marker, så bliver det sat i banken til næste år", siger han.
Vil bruge præcisionslandbrug
"I den kommende vækstsæson vil jeg bruge præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder. Vi kører med udstyret i forvejen, og kan derfor lige så godt benytte os af muligheden for at bruge det som alternativ til efterafgrøder." siger Klaus Løjtved.
Relaterede artikler
Kommentarer