Gør dit markbrug mere robust over for nedbør

Af Erik Sandal, chefrådgiver, Velas

Plejer er ikke død – plejer slår ihjel. 

Dette citat fandt jeg i et flymagasin, som beskrev en virksomhed i udvikling. Og det indeholder givetvis en vis sandhed. Darwin sagde jo netop, at det ikke var den stærkeste, der overlever, men den der er bedst til at tilpasse sig.

Dette må i høj grad også gælde for en landbrugsvirksomhed. Der er i sandhed meget, som du skal tilpasse dit markbrug til - blandt andet et ændret klima med større og hyppigere nedbørsmængder. 

Vi har nu lige haft et år 2020 med perfekte betingelser for etablering i foråret og sandelig også her i efteråret, så hvad snakker jeg om? Du har måske allerede glemt efteråret 2017 og 2019? 

Vi får mere nedbør

Fakta er vel, at nedbørsmængden har været stigende gennem tiden, og flertallet af klimaeksperter forudser, at vi vil få mere nedbør og, at det vil komme som intensive nedbørshændelser.

Som landmand har du to muligheder. Enten at lukke øjnene og gøre som du plejer eller at overveje, om du kan tilpasse markbruget, så det er mere robust overfor stigende mængder nedbør.

Dræning er første forudsætning

Mange steder er drænsystemerne desværre ikke i stand til at aflede den øgede overskudsnedbør. Så det første, du skal gøre, er at gå dit drænsystem igennem. 

Det skal jeg ikke omtale mere her, men gøre opmærksom på at pløjefri dyrkning, gerne i retning af Conservation Agriculture (CA) principper, kan være en overvejelse værd, hvis dit markbrug skal være mere robust.

Jordens infiltrationsevne

Uforstyrret jord har bedre evne til at dræne nedbør, end jord der er bearbejdet. Det kan du overbevise dig selv om ved at gå på urørt stubjord i forhold til harvet jord lige efter nedbør.

Det skyldes, at de rodkanaler og regnormegange, der er dannet i løbet af vækstsæsonen, ødelægges ved jordbearbejdningen. En pløjet jord kan kun opsuge nedbør, indtil pløjelaget er vandmættet – så sker der ikke mere. 

Resultatet kender vi alt for godt i form af vanderosion, som kan ses både efterår og forår ved store mængder regn. 

I figur 1 r vist målinger af jordens infiltrationsevne i marker, der er pløjet, harvet og sået direkte. Målingen er foretaget i foråret. Kurven viser, hvor hurtigt en vandsøjle på 10 cm forsvinder på henholdsvis 1, 5 og 10 minutter.

Figur 1. Infiltration i jorde med forskellig grad af jordbearbejdning

Så-kapaciteten 

Mere nedbør giver færre dage til såning og derfor større krav til såkapaciteten.

Direkte såning har høj kapacitet på grund af høj hastighed og lavt behov for trækkraft, som igen giver mulighed for en bred såmaskine. 

Alternativet med pløjning kræver stor trækkraft og stor kapacitet på både plov og harve med høje omkostninger til følge. 

Direkte såning opfattes ofte som mere vejrafhængig end et pløjet system. Det er også rigtigt, at du under våde forhold måske kan pløje dig til et tørt såbed, men dermed ikke være sagt, at det er godt for jorden. 

En videnskabelig analyse om dette er netop offentliggjort. Her var konklusionen, at du har flere timer til etablering ved direkte såning end ved pløjning - når der også tages hensyn til risikoen for jordpakning.

Farbarhed på marken 

En af fordelene ved direkte såning er bedre farbarhed.

Det betyder bedre chance for rettidig gødskning og sprøjtning i ustadige perioder - og, at du nemmere kan færdes i marken ved høst. Endelig kan direkte såning i efterafgrøder give mulighed for etablering under forhold, hvor færdsel ellers ikke er mulig.

Skal jeg droppe ploven? 

Meget tyder altså på, at et pløjefrit system er mere robust under nedbørsrige forhold. Hvis du skal lykkes med systemet, er der dog en del, du skal overveje, inden du helt dropper ploven. 

Hvordan er jordtypen og jordstrukturen? Vær især opmærksom på indholdet af organisk stof. 

Hvordan er drænforholdene? Er du villig til at have et alsidigt sædskifte med efterafgrøder? Hvordan vil driftsøkonomien se ud ved skift af system?  

Og hvad tror du om glyphosat? Bliver det fortsat godkendt, eller kommer der et realistisk alternativ? 

Hvis du kunne få lyst til at komme lidt tættere på, om pløjefri er noget for dig, vil jeg opfordre dig til at høre mere om pløjefri dyrkning hos kollegaer og konsulenter med speciale i pløjefri dyrkning.

Besøg også FRDK´s hjemmeside, hvor du kan læse om pløjefri-tjek.