Gør noget ved græsukrudt så snart det forekommer

I England er det ikke ualmindeligt, at udgifter til ukrudtsmidler løber op i 1.700 kr. pr. ha i kamp mod græsukrudt. Især resistent agerrævehale er et stort problem. Men også i Danmark breder resistensen sig - agerrævehale er nu resistent i hver tredje danske mark. 

Seges har for nylig lavet en spørgeundersøgelse hos 10 landmænd, fortrinsvis fra Lolland, Langeland og Tåsinge, udvalgt efter problemer med agerrævehale. Og det viser sig heldigvis, at når man går drastisk til værks med forebyggende tiltag, så virker det også.

»De 10 landmænd har ’kun’ brugt 325 kr. pr. ha i snit på at holde ukrudtet i skak i hvede (120-480 kr.). Det er ikke ret meget i forhold til de 1.700 kr. i England og er et udtryk for, at deres ikke-kemiske tiltag har virket«, fortalte landskonsulent Poul Henning Petersen fra Seges på Patriotisks planteavlskonference i sidste uge.

To af de 10 landmænd har fået konstateret resistens. I forhold til den kemiske indsats fremhæver de alle, at timing af efterårssprøjtning i vintersæd er vigtig (stadie 10-11). De bruger altid Kerb i raps. Og de tildeler rævehalepletter højere dosis end resten af marken.

Ikke-kemiske tiltag

De ikke-kemiske tiltag er meget vigtige for at forebygge problemer med græsukrudt og udvikling af resistens. Og de 10 landmænd har taget ret markante ændringer af deres dyrkningspraksis i brug, fortæller Poul Henning Petersen.

»De har alle øget andelen af vårafgrøder i sædskiftet, og de undgår vinterbyg, fordi der er utilstrækkelige muligheder for kemisk bekæmpelse. De har stort set alle (9 ud af 10) taget ploven i brug som standard for at kunne styre rævehalen. 8 ud af 10 lader stubben ligge urørt, mens to udfører overfladisk bearbejdning lige efter høst. Og 5 ud af 10 laver falsk såbed efter behov«.

Også såtidspunkt og udsædsmængde har ændret sig:
»9 ud af 10 sår vintersæd senere end før. Tidspunktet er afhængig af lokalitet og bestanden af agerrævehale. 5 ud af 10 øger udsædsmængden ud over den datoafhængige øgning. Og 6 ud af 10 placerer kvælstof ved såning af vårsæd«, siger han.

Endelig gør de 10 landmænd meget for at undgå opformering og yderligere spredning.

»Agerrævehale og andet græsukrudt spredes ofte med halmpresser og mejetærsker, men man opdager det først efter nogle år. Der kan faktisk ligge 50-75 kg frø og plantemateriale tilbage i mejetærskeren, når den er kørt ren. Derfor er omhyggelig rengøring og høj hygiejne meget vigtig.

For at undgå opformering afslår eller nedvisner 5 ud af de 10 landmænd pletter med agerrævehale. Og 5 ud af 10 håndluger«, fortæller landskonsulenten.