Gamle sprøjtemidler skader smådyr i kraftigt regnvejr

Smådyr i vandløb påvirkes af pesticider i kraftige regnskyl. Gammel skade, siger landbruget.

Når det regner kraftigt i perioder, hvor landmænd sprøjter markerne, går det ud over en række smådyr, der lever i vandløbene. Det skyldes, at pesticider skylles ud og slår bl.a. vårfluer, døgnfluer, slørvinger og guldsmede ihjel. Det viser undersøgelser fra Aarhus Universitet ifølge Ingeniøren.

»Vi har fat i den stresspåvirkning, som er mest underkendt, mest overset og skaber størst ravage i forhold til, hvad man tror,« siger forskeren bag de fleste af forsøgene, postdoc Jes Rasmussen, til Ingeniøren.

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,« tilføjer han.

Dyrene bliver allerede påvirket ved koncentrationer på mellem en tiendedel og en hundrededel af, hvad forskerne finder ude i naturen, så problemet er markant.

Kommer sig

Nogle arter kommer sig næsten igen, fordi der kan gå mange måneder – nogle gange år – mellem regnskyllene om foråret og i den tidlige sommer, hvor markerne sprøjtes mest med insekt- og svampe

midler. Men Jes Rasmussen og hans kolleger har prøver, der viser, at dyrene er påvirket efter et helt år.

»Fra år til år sker der en næsten genetablering af arterne, men ikke helt. Det vil sige, at vi over et årti ser en gradvis reduk

tion af biodiversiteten,« siger Jes Rasmussen.

Uenighed om drænvand

Forskeren peger på, at pesticiderne ved de kraftige regnskyl bevæger sig gennem regnormegange og ender i dræn.

For landskonsulent Niels Henning Petersen er især den del overraskende. For i VAP er der kun meget lave koncentrationer i drænvand. VAP er et overvågningsprogram, der undersøger om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvand.

Andre internationale forskningsresultater viser, at kilderne til pesticider i vandløb groft fordeler sig med 50 procent fra punktkilder, 30 procent fra overfladeafstrømning og 5 procent fra afdrift. De sidste procenter kan ikke forklares.

Punktkilderne skulle der fremover være styr på, fordi der siden 2009 har været krav om, at landmænd vasker eller fylder sprøjterne enten i marken eller på en plads, hvor vandet opsamles. Før i tiden har mange klaret det på gårdspladsen.

»Der kan være noget i jorden endnu, hvis man har vasket og fyldt sprøjten samme sted i mange år. Det vil tage nogle år, før det viser fuld effekt med vaskepladserne,« siger han.

Han peger på, at det stemmer med, at forskerne har målt både gamle forbudte stoffer (eksempelvis organophosfater), der ikke bruges mere, såvel som nye stoffer. Ifølge forskerne bruges 90 procent af den gift, man fandt i vandløbene gamle stoffer, der ikke bruges mere.

Forskningsresultaterne stammer angiveligt fra målinger i 2012.

Nye regler giver god beskyttelse

Poul Henning Petersen mener, at den nuværende godkendelsesordning og regler for håndtering af plantebeskyttelsesmidler giver en god beskyttelse af vandmiljøet. Samtidig opfordrer han landmændene til at være påpasselige:

»Det er vigtigt, at den enkelte landmand har en god praksis for håndtering af plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med påfyldning og rengøring af sprøjten, dvs. enten fylder på vaskepladser med opsamling af spild og vaskevand eller i marken,« siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.