Gennembrud: Gmo-soja med forbedret fotosyntese tager stort udbyttehop

Amerikanske forskere er lykkedes med at indsætte gener i sojaplanter, så fotosyntesen er forbedret, og udbytterne er øget med helt op til 33 procent, uden at sænke kvaliteten af sojabønnerne.

Efter årtiers studier og forsøg er det for første gang lykkedes forskere at forbedre planters fotosyntese.

Ved hjælp af genmodificering har forskere ved University of Illinois, USA, således forbedret fotosyntesen hos sojaplanter. Soja blev udvalgt, fordi det globalt er den fjerde vigtigste landbrugsafgrøde.

I markforsøg blev der i den genmodificerede sojaafgrøde høstet et merudbytte på op til 33 procent.  

Perspektivet er, at metoden, udover soja, kan anvendes på andre vigtige landbrugsplanter, og dermed give et gevaldig boost til den globale fødevareforsyning. 

Det skriver netmediet Farmers Weekly.

For at forbedre fotosyntesen i sojaplanter indsatte forskerne tre gener fra planten almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana), som tilhører korsblomst-familien. De pågældende gener styrer, hvordan planten bevæger sig i forbindelse med sol og skygge. 

Når solen er meget skarp, har planter en beskyttende mekanisme, som beskytter bladene. Denne mekanisme tager flere minutter at deaktivere for sojaplanter, men den er hurtigere deaktiveret hos gåsemad, som derfor også kan bruge sollyset mere effektivt til fotosyntese. 

Til forsøget blev benyttet en sort, Maverick, som er robust og velegnet til genmodificering.

I gennemsnit af markforsøgene blev der i gmo-sojaen opnået et merudbytte på 24,5 procent, uden at kvaliteten af sojabønnerne blev nedsat. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.