Giv den hele armen mod rodukrudt i øko-marken - ingen negative effekter
Norks forsøg over fire år viser, at brug af mekanik mod rodukrudt på øko-marker ikke skaber afledte negative effekter på jord og afgrøde.

Anvendelsen af forskellige mekaniske bekæmpelsesmetoder mod rodukrudt på økologiske marker har ingen negative effekt på graden af sygdomsangreb, jordstrukturen eller udbyttet.

Det viser et fire-årigt norsk forsøg med deltagelse af forskere fra Danmark, Norge og Sverige. Det skriver DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på deres hjemmeside.

I forsøget blev det undersøgt, hvilke mekaniske behandlinger, der fungerer bedst på forskellige rodukrudtsarter, og hvordan den mekaniske bearbejdning påvirker jordstruktur, sygdomsangreb og kornudbyttet.

Seks Forskellige strategier

Det norske forsøg blev lavet i økologisk dyrket korn under økologiske dyrkningsforhold og fokus var på alm. kvik og ager-svinemælk, som dominerede forsøgsarealet. Der blev anvendt seks strategier mod ukrudt, se faktaboksen.

”Kvik var en af de værste ukrudtsarter, vi stødte på i forsøget. Vores resultater viser, at det er nødvendigt med mekaniske behandlinger om efteråret, hvis der skal opnås en tilstrækkelig effekt mod kvik i den efterfølgende vækstsæson.

Det vil sige, at man skal lave sin jordbearbejdning efter at kornet er høstet, hvilket sådan set ikke er så nyt i forhold til de danske erfaringer,” forklarer Bo Melander, lektor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Men jordbearbejdningen skal foregå i en vis dybde for at have en effekt. På den måde vil man kunne ødelægge rodudløberne, få dem delt, udsultet og udtørret.

Forsinket såning

”De andre strategier, vi anvendte, havde ikke samme gode effekt på kvik. Vi forsøgte os derudover med en strategi, hvor vi forsinkede såningen lidt om foråret og prøvede med intensiv jordarbejdning for at bekæmpe kvikken før såning, men det faldt ikke så heldigt ud.

Det er problematisk selv i Danmark at udsætte såningen, og i Norge har de en endnu kortere vækstsæson, så på de breddegrader er det endnu mere problematisk, og det gik ganske enkelt ud over udbyttet.

Vores konklusion blev altså, at der skal efterårsbehandling til, hvis man vil have en ordentlig effekt på kvikken året efter. Den største nyhed var i virkeligheden, at behandlingerne ikke påvirkede jordstrukturen negativt, og at der heller ikke blev observeret øgede sygdomsangreb ved nogen af behandlingerne,” fortæller Bo Melander.

Og har landmanden mulighed for også at radrense, vil han ifølge forskerne med fordel kunne dyrke kornet med en lidt øget rækkeafstand. Det vil kun påvirke positivt i forhold til den generelle ukrudtsbekæmpelse i selve dyrkningsåret, men der skal ikke regnes med en langtidseffekt mod rodukrudt.

I Danmark tyer flere og flere økologiske landmænd ifølge forskerne til radrensning fremfor ukrudtsharvning, eller bruger ukrudtsharvningen som et supplement til radrensningen.

Agersvinemælk er en hård nød at knække

Selvom forskerne fandt gode metoder mod kvik, så var ager-svinemælk betydelig mere vanskelig at bekæmpe.

”Vi havde meget ager-svinemælk i det norske forsøg, men ingen af de seks behandlinger var særlig succesfulde overfor netop denne ukrudtsart. Bestanden kom aldrig rigtig ned, i løbet af de fire år forsøget varede.

Det er i tråd med de danske erfaringer. Det er en besværlig art at have med at gøre. I Danmark har vi god erfaring med dobbelt pløjning, det vil sige pløjning efter høst og så igen i foråret. Det har vist sig i Danmark at virke ret effektivt mod tidsler, og jeg mener også, at det har en effekt på ager-svinemælk. Den kan heller ikke lide en lidt forsinket forårspløjning, har vi set under danske forhold,” forklarer Bo Melander. 

Det norske forsøg viser, at efterårbehandlinger er nødvendige, hvis man vil komme kvik til livs, men de viser også, at der er ukrudtstyper, som ikke påvirkes i særlig høj grad af den slags behandlinger, og at de skal have et andet fokus.

Derudover viser forsøgene, at jordbearbejdningen i efteråret og foråret ikke havde nogen negativ effekt på jordstrukturen, det forårsager ikke flere sygdomsangreb, ligesom det har en god påvirkning på udbyttet i den efterfølgende afgrøde, fordi rodukrudtet bliver bekæmpet. 

Faktaboks

Seks strategier mod rodukrudt

I alt undersøgte forskerne seks forskellige strategier til at komme rodukrudtet til livs: 

  • Ingen specifik behandling mod rodukrudt – kontrolmark
  • Rodskæring med minimal jordforstyrrelse i efteråret
  • Radrensning i kornet sået på 24 cm’s rækkeafstand
  • Radrensning i kornet kombineret med tallerkenharvning i efteråret
  • Harvning kun i foråret
  • Harvning med den danske Kvik-Up harve både efterår og forår

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.