Giv vintersæden førstehjælp med kalium og mangan

Markerne med vintersæd er for alvor blevet udfordret af de store mængder regn i efteråret. Der er stor risiko for tynde marker og udvintring. Rettidighed med mangan og tidlig gødning bliver altafgørende til foråret.

Af Casper Andersen, planteavlskonsulent, LMO

Første halvdel af september måned var meget regnfuld. I det østjyske fik man cirka 90 mm. regn. Det betød, at den jord, vi skulle ud og arbejde med, på forhånd var tung og nogle steder allerede vandmættet.

Især på de tunge lerjorde var det svært at gøre et godt såarbejde uden at komprimere jorden og gøre den meget kompakt med en plov og tungt sågrej.

Afgrøde har svært ved at buske sig

Langt den meste vintersæd blev sået fra den 19. til den 26.-27. september. Herefter gik såarbejdet igen i stå på grund af et par dage med plus 30 mm regn. I starten af oktober var der igen lidt ophold i regnen og de sidste arealer blev sået til.

Data fra vejrstationer viser, at vi har fået 150-200 mm regn fra såning (18. september) til 10. november.

En tur rundt i landskabet i dag viser stor forskel på, hvor godt vintersæden har fået fat. Dog er der nogle kendetegn, som går igen mange steder, og som vi skal forholde os til i forhold til at sikre en god overvintring af afgrøderne:

  • Vintersæd sået i tung jord lige før store mængder regn gror meget langsomt og har svært ved at buske sig. Jorden er klappet sammen, og der er ingen ilt tilgængelig omkring plantens rødder. Store områder står under vand, og planterne vil rådne væk.
  • En ekstra overkørsel i marken inden såning med såbedsharve, jordpakning eller overlap med såmaskine har været fatal. Her er jorden ekstra hårdt pakket, og planterne er gule og kan ikke gro.
  • Korn etableret pløjefrit efter en dybdeharvning og med en god forfrugt som raps, hestebønner eller kartofler har generelt meget bedre kunne dræne de store regnmængder væk.
  • Korn sået efter korn eller frøgræs med store mængder organisk materiale nedmuldet er hæmmet i væksten. Den organiske del har brugt op af det plantetilgængelige kvælstof.

En tur rundt i landskabet i dag viser stor forskel på, hvor godt vintersæden har fået fat. Foto: Herman Hare, LMO

Hvad er udbyttepotentialet og kan vi gøde os ud af problemerne i foråret?

Status er, at der er mange vandmættede jorde, hvor kvælstof er enten vasket ud af rodzonen eller omdannet til atmosfærisk kvælstof.

Planterne står og mangler tilgængelige næringsstoffer. Planternes rodudvikling er dårlig. Skaden i jordstrukturen er allerede sket, og toppen af udbyttet er regnet væk i efteråret.

Den første gang gødning til vintersæden i det tidlige forår er meget vigtig. Kom afsted så snart der er vækststart og gerne med minimum 50 kg N, fx i en svovlsur amm. eller NS 26-13. Følg op primo april med gylle eller handelsgødning med P og K. Brug fx en NPK 8-11-20 eller 10-9-17 med svovl.

På de lettere jorde skal der kalium ud ved vækststart, idet al kalium formentlig er udvasket allerede nu.

Overvej at give ren kaligødning Kali50 i november/december, hvis der kan køres på den helt lette sandjord for at sikre bedre overvintring.

Hvad med manganmangel?

Lige nu har vi ingen manganmangel. Mangan er tilgængelig i jorden ved plantens rødder på grund af den  kompakte og våde jord. Den overjordiske del af planten mangler heller ikke mangan på grund af den lille solindstråling.

Men, faren lurer derude. Får vi en tør januar-februar med meget barfrost og mange soltimer, er der stor risiko for kraftig manganmangel i det helt tidlige forår. Især fordi rodudviklingen er begrænset fra efteråret af.

Derfor: Betragt en mangansprøjtning i det sene efterår/december som planternes frostvæske. Kør om muligt med 350 gram mangan pr. hektar. Følg op igen med mangan tidlig forår, 350 gram pr. hektar.

Afgrøderne har brug for al den hjælp, vi kan give dem fra nu af. Der er ikke tid til, at de står i stampe to-tre uger i foråret på grund af manganmangel.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.