Giver en sund jord også sundere fødevarer - og smager de bedre?

Sund jord og menneskets sundhed var i fokus for nylig på Jordbundens Dag.

I vinverdenen ved alle, at jorden har betydning for smagen af både druen og vinen. Det er alment kendt og accepteret i den branche. 

Det samme ses i kartofler, hvor jordtypen påvirker smag og type, men det er ikke noget, der hidtil har fyldt ret meget i dyrkningen af korn og mange andre landbrugsafgrøder. Og man ved meget lidt om, hvorvidt jordens sundhed påvirker afgrødens sundhed og smag. 

Betyder det noget for afgrødernes indhold af næringsstoffer, fytokemiske stoffer og smag, om de er dyrket i en sund eller en usund jord? Kan man måle forskelle i afgrødernes indholdsstoffer og smag? Og kan en eventuel forskel relateres til det dyrkningssystem, som afgrøderne kommer fra?

Det var nogle af de spørgsmål, der blev forsøgt besvaret på World Soil Day - på dansk Jordbundens Dag - mandag i sidste uge, som var et online arrangement med fokus på sund jord.

Giver sund jord sundere afgrøder?

Der er meget, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem jordens sundhed og menneskets sundhed via jordens mikrobiom (alle mikroorganismerne), fortalte Janne Aalborg Nielsen, som er landskonsulent i Jord og Klima på Seges.

- I takt med at forskning i menneskets mikrobiom boomer, bliver det også mere og mere åbenlyst, at vi skal vide mere om jordens mikrobiom, og hvor meget vi kan flytte på indholdsstofferne i afgrøderne i de forskellige dyrkningssystemer. Med den plantebaserede dagsorden er det endnu vigtigere at dyrke næringsrige afgrøder, siger hun.

Hidtidige undersøgelser om sammenhængen mellem dyrkningsmetoden og afgrødernes ernæringsmæssige værdi har især fokuseret på økologi kontra konventionel planteavl. Det har dog ikke givet klare konklusioner, fortæller Janne Aalborg.

Derfor har hun i stedet brugt sund jord som udgangspunkt, som kan opnås i både økologisk og konventionel planteavl.

Undersøgelser fra USA

I en stor amerikansk undersøgelse i 2020, som Bionutrient Food Association har stået for, kunne de påvise en stor variation i afgrødernes næringsstofindhold, og det var ikke bare sortsvariationer.

- Variationen kunne forbindes til både management, typen og dybden af jordbearbejdning, og om der blev dyrket efterafgrøder eller ej. Der var også en sammenhæng til kulstofindholdet i jorden, siger Janne Aalborg.

I en anden amerikansk screenings-undersøgelse blev næringsindholdet, som for eksempel kan opnås i afgrøder dyrket ved konventionel praksis kontra regenerativ praksis (på 10 regenerative gårde fra hele USA) sammenlignet. Resultaterne viste, at afgrøderne på de regenerative gårde i gennemsnit indeholdt mere magnesium, calcium, kalium og zink - og flere vitaminer (B1, B12, C, E og K) og fytokemikalier - end på konventionelle gårde, siger hun.

Husdyr og græs

Andre undersøgelser viser, at indhold af sundhedsfremmende stoffer er højere i mælk og kød, når dyr fodres med græs.

- Når græssende husdyr spiser en bred vifte af forskellige planter, bliver sundhedsfremmende stoffer koncentreret i deres kød og mælk. Det er mængder, der kan sammenlignes med dem, der findes i vegetabilske fødevarer - der jo har anti-inflammatoriske effekter, anti-kræftfremkaldende effekter og forebyggende effekter over for hjertesygdomme, siger hun.

Til gengæld reduceres fytokemikalier eller er helt fraværende i kød og mælk fra dyr, der er fodret med korn.

Og flere undersøgelser har fundet øget indhold af antioxidanter i kød og mælk fra dyr, der er fodret med græs frem for korn. 

- Kun få undersøgelser har dog undersøgt virkningerne af kød og mejeriprodukter fra græsfodrede dyr på menneskers sundhed. Men det viser potentiale for anti-inflammatoriske virkninger og forbedrede lipoproteinprofiler, siger Janne Aalborg.

Hvad så med smag?

Smag er svært og meget individuelt. Men man ved, at smagen blandt andet er koblet til fytokemikalierne. Det bør dog undersøges nærmere, om jordens sundhed afspejles målbart i smagen af afgrøderne, slutter hun.

Faktaboks

Jordens sundhed

Jordbundens sundhed er jordens evne til at fungere som et levende system for at opretholde plante- og dyreproduktiviteten, opretholde eller forbedre vand- og luftkvaliteten og fremme plante- og dyresundhed.Kilde: Janne Aalborg Nielsen, Seges.

 

Regenerativt landbrug

Regenerativt har endnu ikke en fast definition, men kredser om: 

  • Minimal jordforstyrrelse
  • Jorddække året rundt
  • Levende rødder året rundt
  • Integrering af husdyr
  • Maksimal diversitet

Kilde: Janne Aalborg Nielsen, Seges

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.