Glyphosat til høsthjælp har kurs mod forbud - alternativet er meget værre

Seges har analyseret data fra Dansk Markdatabase, som viser mønsteret for, hvordan glyphosat bruges hos de danske landmænd.

Fordelingen på anvendelser er fundet ved at opdele de registrerede og planlagte anvendelser månedsvis og efter afgrøde.

Seges fandt, at:

• 25 procent af forbruget ligger i foråret - og anvendes til nedvisning af ukrudt og efterafgrøder før etablering af afgrøder og som ukrudtsbekæmpelse før fremspiring. 
• 40 procent af forbruget ligger i juli-august - og antages at være anvendt til kvik- og ukrudtsbekæmpelse før høst, nedvisning af vinterraps og høsthjælp i foderkorn, hvor formålet er øget høstkapacitet og opnå lavere vandindhold. 
• 35 procent af forbruget i efteråret - hvor anvendelsen er bekæmpelse af kvik og rodukrudt, nedvisning før etablering af vinterafgrøder og nedvisning af efterafgrøder.

Forbruget har været stigende

Forbruget af glyphosat har i en lang årrække været stigende - frem til 2010 hvor forbruget kulminerede.

Derefter viser salgstallene, at der synes at være sket en stabilisering af forbruget, ifølge Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddel-statistik.

I starten af 90´erne var det danske forbrug under 200 gram glyphosat pr. hektar, mens det i  2010 var over 600 gram pr. hektar. Altså en tre- til firedobling af forbruget. Efter 2010 har billedet været mere broget - forbruget er både gået op og ned - men ikke så højt som i 2010.

Landbruget Risikerer en shitstorm

Det er selvfølgelig positivt, at forbruget er faldet. Men det er slet ikke faldet nok i forhold til den politiske bevågenhed, der er på glyphosat.

Landbruget risikerer at løbe ind i en selvforstærkende shitstorm hos befolkningen - se blot kronprinseparret og deres Herlufsholm-sag, som virkelig er acceleret.

Ender det i en shitstorm kan det i sidste ende betyde, at glyphosat før høst - eller alt brug af glyphosat forbydes.

Det må ikke ske - både fordi glyphosat vil være uhyre svært at undvære i markbruget - men også fordi det kan have den konsekvens, at landmænd kan blive tvunget til at bruge langt farligere og dyrere midler end glyphosat for at kunne opretholde et højt udbytte.

Forbud i Foderafgrøder som høsthjælp på vej

I dag er brug af glyphosat i afgrøder til konsum og fremavl som bekendt forbudt. Det har Folketinget bestemt for flere år siden. Men mere er på vej.

Aftalepartierne bag Sprøjte-middelstrategi 2022-26 vil fra næste sæson forbyde glyphosat til høsthjælp - men dog tillade det til pletsprøjtning mod rodukrudt.

Det ligger meget godt i tråd med Landbrugets egen glyphosathandlingsplan, som også sætter fokus på at mindske glyphosat-forbruget i planteavlen. Målet er, at bekæmpelse af kvik og tidsler før høst skal målrettes og mindskes gennem bedre monitering. Det kunne for eksempel være spotsprøjtning mod rodukrudt via allerede kendte værktøjer som Thistle Tool eller lignende.

Ifølge landbrugets glyphosathandlingsplan er det vigtigt, at landbruget selv går forrest, og viser vejen til en fornuftig anvendelse efter behov. 

Hvor skal man sætte ind?

Det kan jeg godt tilslutte mig.

Jeg synes faktisk, det er tankevækkende, at 40 procent af glyphosatforbruget stadig sker før høst. Altså i selve afgrøden, trods landbrugets kampagner om det modsatte.

Er det virkelig nødvendigt at nedvisne raps og lave høsthjælp i foderkorn blot for at øge høstkapaciteten og få et lavere vandindhold. Eller gør man det mest, fordi det er let og bekvemt?

Der må være andre muligheder end det. 

Derimod synes jeg, det er ok at bekæmpe kvik og andet rodukrudt med glyphosat, for det kan virkelig være nødvendigt. Men jo mere der kan ligges i efteråret efter høst - eller som spotsprøjtning - jo bedre.

Bredsprøjtning med glyphosat af næsten høstklart korn klinger ikke godt i befolkningen. Og heller ikke hos mange husdyrproducenter der helst ikke selv vil sprøjte deres foderkorn til deres dyr ned.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.

I den ugentlige klumme på Mark, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online, planteavlsugen i perspektiv. Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.